De norske fjelde tiltrækker hvert år et stort antal turister, og det er ikke alle, der har den fornødne respekt for fjeldene og vejret, der hurtigt kan skifte fra fredeligt til fjendtligt.
Turistorganisationen Visit Norway oplyser, at der har været et stigende antal redningsaktioner de seneste år, og organisationen har derfor indspillet korte film, der giver gode råd om den korrekte opførsel i fjeldene.


























