Torsdag 17. august fandt endnu et terrorangreb sted i Europa. En gerningsmand i lastbil pløjede sig vej gennem menneskemængden på Barcelonas befærdede La Rambla. Den er en af den nordspanske bys største turistmagneter, og blandt de dræbte og sårede var mennesker fra 34 lande.
Mange af de senere års anslag på europæisk grund er sket på steder, hvor turister samles: Sidste år var der angrebet med lastbil ved Nices populære strandpromenade, et tilsvarende lastbilangreb fandt sted på et julemarked i Berlin, og der var angreb på London Bridge og Borough Market i den engelske hovedstad samt i Bruxelles’ lufthavn. Alene angreb med lastbil har der været 6 af på lidt over et år.
De amerikanske myndigheder udstedte i maj en advarsel til deres rejsende borgere om rejser i Europa. Det skete ifølge CNN efter angreb i Sverige, Rusland, England og Frankrig:
»Vær altid opmærksom på risikoen for, at terrorister eller radikaliserede ekstremister udfører angreb med kort eller slet intet varsel«, står der blandt andet i vejledningen.
Vi rejser med risikoen for terror i baghovedet
Mange af angrebene er udført af islamiske ekstremister, og krigen mod den militante islamiske organisation Islamisk Stat (IS) er rykket helt ind på Europas dørtrin, har flere internationale terrorforskere advaret. IS har taget skylden for angrebet i Barcelona.
Men modsat hvad man måske skulle tro, påvirker frygten for terror stort set ikke rejsendes valg af feriedestination.
Det siger Yeganeh Morakabati, der er professor på Bournemouth University i England, og som studerer sammenhængen mellem terror og turisme.
Politiken har i et mailinterview spurgt hende om den turistmæssige skræmmeeffekt af de mange angreb.
Yeganeh Morakabati kalder det et paradoks, at terrorangreb hyppigere har fundet sted i Europas byer siden 2015, men at det ikke lader til at skræmme rejsende. Vi er simpelthen blevet mere modstandsdygtige og vant til, at risikoen for terror er til stede.
»Det er ikke et chok, som det var engang«, siger Yeganeh Morakabati, som karakteriserer effekten af et terrorangreb som næsten ubetydelig, når folk efterfølgende overvejer, hvor i Europa de vil rejse.
Lille risiko for at blive ramt
Tallene for turistankomster i Vesteuropa er da også forblevet på samme niveau i 2016 som i 2015 (180 millioner ankomster) og er endda vokset med 4 procent i første halvdel af i år, viser en opgørelse fra FN’s turismeorganisation, UNWTO.
Sidste år havde Europa i alt 616 mio. såkaldte gæsteankomster, og Europol registrerede 142 dræbte i et terrorangreb på europæisk jord.
Den britiske terror- og turismeforsker beskriver sandsynligheden for, at man ender i et angreb under et ophold i en europæisk storby, således: Den er »til stede, men meget lille«
»Tænk på sandsynligheden for et terrorangreb i en hvilken som helst europæisk by, og divider det med det totale antal steder i den pågældende by, hvor det kan finde sted. Og derefter chancerne for at være til stede lige der på præcis det pågældende tidspunkt«.
Yeganeh Morakabati har studeret effekten på turismen af tidligere terrorangreb, og typisk har den ramte by været tilbage på samme niveau af besøgende, som før den blev ramt af terror, inden for et halvt år. Hun vurderer, at samme mønster vil blive tilfældet for Barcelona, medmindre byen rammes af endnu et angreb inden for kort tid.
Hvor slemt en by bliver ramt på turismen, afhænger af en række faktorer. Eksempelvis kommer det an på typen af angreb, og hvem det er rettet imod. Det gør folk mere nervøse, hvis et angreb er rettet mod tilfældige, som går til en koncert eller sidder på en café.
