Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Et blomster- og lyshav er sat der, hvor mindst 14 mennesker mistede livet forrige torsdag i Barcelona.
Foto: Manu Fernandez/AP

Et blomster- og lyshav er sat der, hvor mindst 14 mennesker mistede livet forrige torsdag i Barcelona.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Turister lader sig ikke skræmme af terrorbølge i Europa

Europa har været vidne til en række angreb de senere år, senest sidste uge i Barcelona. Men effekten af terror er næsten ubetydelig, når folk efterfølgende overvejer, hvor i Europa de vil rejse, siger terrorforsker.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Torsdag 17. august fandt endnu et terrorangreb sted i Europa. En gerningsmand i lastbil pløjede sig vej gennem menneskemængden på Barcelonas befærdede La Rambla. Den er en af den nordspanske bys største turistmagneter, og blandt de dræbte og sårede var mennesker fra 34 lande.

Mange af de senere års anslag på europæisk grund er sket på steder, hvor turister samles: Sidste år var der angrebet med lastbil ved Nices populære strandpromenade, et tilsvarende lastbilangreb fandt sted på et julemarked i Berlin, og der var angreb på London Bridge og Borough Market i den engelske hovedstad samt i Bruxelles’ lufthavn. Alene angreb med lastbil har der været 6 af på lidt over et år.

De amerikanske myndigheder udstedte i maj en advarsel til deres rejsende borgere om rejser i Europa. Det skete ifølge CNN efter angreb i Sverige, Rusland, England og Frankrig:

»Vær altid opmærksom på risikoen for, at terrorister eller radikaliserede ekstremister udfører angreb med kort eller slet intet varsel«, står der blandt andet i vejledningen.

Vi rejser med risikoen for terror i baghovedet

Mange af angrebene er udført af islamiske ekstremister, og krigen mod den militante islamiske organisation Islamisk Stat (IS) er rykket helt ind på Europas dørtrin, har flere internationale terrorforskere advaret. IS har taget skylden for angrebet i Barcelona.

Men modsat hvad man måske skulle tro, påvirker frygten for terror stort set ikke rejsendes valg af feriedestination.

Det siger Yeganeh Morakabati, der er professor på Bournemouth University i England, og som studerer sammenhængen mellem terror og turisme.

Politiken har i et mailinterview spurgt hende om den turistmæssige skræmmeeffekt af de mange angreb.

Yeganeh Morakabati kalder det et paradoks, at terrorangreb hyppigere har fundet sted i Europas byer siden 2015, men at det ikke lader til at skræmme rejsende. Vi er simpelthen blevet mere modstandsdygtige og vant til, at risikoen for terror er til stede.

»Det er ikke et chok, som det var engang«, siger Yeganeh Morakabati, som karakteriserer effekten af et terrorangreb som næsten ubetydelig, når folk efterfølgende overvejer, hvor i Europa de vil rejse.

Lille risiko for at blive ramt

Tallene for turistankomster i Vesteuropa er da også forblevet på samme niveau i 2016 som i 2015 (180 millioner ankomster) og er endda vokset med 4 procent i første halvdel af i år, viser en opgørelse fra FN’s turismeorganisation, UNWTO.

Sidste år havde Europa i alt 616 mio. såkaldte gæsteankomster, og Europol registrerede 142 dræbte i et terrorangreb på europæisk jord.

Den britiske terror- og turismeforsker beskriver sandsynligheden for, at man ender i et angreb under et ophold i en europæisk storby, således: Den er »til stede, men meget lille«

»Tænk på sandsynligheden for et terrorangreb i en hvilken som helst europæisk by, og divider det med det totale antal steder i den pågældende by, hvor det kan finde sted. Og derefter chancerne for at være til stede lige der på præcis det pågældende tidspunkt«.

Yeganeh Morakabati har studeret effekten på turismen af tidligere terrorangreb, og typisk har den ramte by været tilbage på samme niveau af besøgende, som før den blev ramt af terror, inden for et halvt år. Hun vurderer, at samme mønster vil blive tilfældet for Barcelona, medmindre byen rammes af endnu et angreb inden for kort tid.

Hvor slemt en by bliver ramt på turismen, afhænger af en række faktorer. Eksempelvis kommer det an på typen af angreb, og hvem det er rettet imod. Det gør folk mere nervøse, hvis et angreb er rettet mod tilfældige, som går til en koncert eller sidder på en café.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Turister vendte ryggen til Frankrig efter flere angreb

Myndighedernes håndtering af et angreb spiller også ind, ligesom det har en betydning, om et angreb følges op af et nyt.

Det er Frankrig et godt eksempel på. Paris blev i 2015 ramt af to store angreb med 10 måneders mellemrum. I begyndelsen af året mod satiremagasinet Charlie Hebdo og i november samme år et koordineret angreb på byens stadion, Stade de France, spillestedet Bataclan samt cafeer og restauranter. I 2016 blev Nice så angrebet, og i alt faldt antallet af turister i landet sidste år med 4 procent.

Omfanget af et angreb spiller ligeledes ind. Da USA blev ramt 11. september 2001, gik der 6 år, før antallet af udenlandske turister var oppe på samme niveau som før, og anslaget sendte chokbølger verden rundt.

Det er netop den slags reaktioner, terrorister typisk er ude efter, forklarer Yeganeh Morakabati.

»De ønsker at se et bange Europa, og de ved, at livet er det mest værdifulde for folk. De ønsker at dræbe så mange, de kan, og maksimere chokfaktoren«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden