Et blomster- og lyshav er sat der, hvor mindst 14 mennesker mistede livet forrige torsdag i Barcelona.
Foto: Manu Fernandez/AP

Et blomster- og lyshav er sat der, hvor mindst 14 mennesker mistede livet forrige torsdag i Barcelona.

Rejser

Turister lader sig ikke skræmme af terrorbølge i Europa

Europa har været vidne til en række angreb de senere år, senest sidste uge i Barcelona. Men effekten af terror er næsten ubetydelig, når folk efterfølgende overvejer, hvor i Europa de vil rejse, siger terrorforsker.

Rejser

Torsdag 17. august fandt endnu et terrorangreb sted i Europa. En gerningsmand i lastbil pløjede sig vej gennem menneskemængden på Barcelonas befærdede La Rambla. Den er en af den nordspanske bys største turistmagneter, og blandt de dræbte og sårede var mennesker fra 34 lande.

Mange af de senere års anslag på europæisk grund er sket på steder, hvor turister samles: Sidste år var der angrebet med lastbil ved Nices populære strandpromenade, et tilsvarende lastbilangreb fandt sted på et julemarked i Berlin, og der var angreb på London Bridge og Borough Market i den engelske hovedstad samt i Bruxelles’ lufthavn. Alene angreb med lastbil har der været 6 af på lidt over et år.

De amerikanske myndigheder udstedte i maj en advarsel til deres rejsende borgere om rejser i Europa. Det skete ifølge CNN efter angreb i Sverige, Rusland, England og Frankrig:

»Vær altid opmærksom på risikoen for, at terrorister eller radikaliserede ekstremister udfører angreb med kort eller slet intet varsel«, står der blandt andet i vejledningen.

Vi rejser med risikoen for terror i baghovedet

Mange af angrebene er udført af islamiske ekstremister, og krigen mod den militante islamiske organisation Islamisk Stat (IS) er rykket helt ind på Europas dørtrin, har flere internationale terrorforskere advaret. IS har taget skylden for angrebet i Barcelona.

Men modsat hvad man måske skulle tro, påvirker frygten for terror stort set ikke rejsendes valg af feriedestination.

Det siger Yeganeh Morakabati, der er professor på Bournemouth University i England, og som studerer sammenhængen mellem terror og turisme.

Politiken har i et mailinterview spurgt hende om den turistmæssige skræmmeeffekt af de mange angreb.

Yeganeh Morakabati kalder det et paradoks, at terrorangreb hyppigere har fundet sted i Europas byer siden 2015, men at det ikke lader til at skræmme rejsende. Vi er simpelthen blevet mere modstandsdygtige og vant til, at risikoen for terror er til stede.

»Det er ikke et chok, som det var engang«, siger Yeganeh Morakabati, som karakteriserer effekten af et terrorangreb som næsten ubetydelig, når folk efterfølgende overvejer, hvor i Europa de vil rejse.

Lille risiko for at blive ramt

Tallene for turistankomster i Vesteuropa er da også forblevet på samme niveau i 2016 som i 2015 (180 millioner ankomster) og er endda vokset med 4 procent i første halvdel af i år, viser en opgørelse fra FN’s turismeorganisation, UNWTO.

Sidste år havde Europa i alt 616 mio. såkaldte gæsteankomster, og Europol registrerede 142 dræbte i et terrorangreb på europæisk jord.

Den britiske terror- og turismeforsker beskriver sandsynligheden for, at man ender i et angreb under et ophold i en europæisk storby, således: Den er »til stede, men meget lille«

»Tænk på sandsynligheden for et terrorangreb i en hvilken som helst europæisk by, og divider det med det totale antal steder i den pågældende by, hvor det kan finde sted. Og derefter chancerne for at være til stede lige der på præcis det pågældende tidspunkt«.

Yeganeh Morakabati har studeret effekten på turismen af tidligere terrorangreb, og typisk har den ramte by været tilbage på samme niveau af besøgende, som før den blev ramt af terror, inden for et halvt år. Hun vurderer, at samme mønster vil blive tilfældet for Barcelona, medmindre byen rammes af endnu et angreb inden for kort tid.

Hvor slemt en by bliver ramt på turismen, afhænger af en række faktorer. Eksempelvis kommer det an på typen af angreb, og hvem det er rettet imod. Det gør folk mere nervøse, hvis et angreb er rettet mod tilfældige, som går til en koncert eller sidder på en café.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Turister vendte ryggen til Frankrig efter flere angreb

Myndighedernes håndtering af et angreb spiller også ind, ligesom det har en betydning, om et angreb følges op af et nyt.

Det er Frankrig et godt eksempel på. Paris blev i 2015 ramt af to store angreb med 10 måneders mellemrum. I begyndelsen af året mod satiremagasinet Charlie Hebdo og i november samme år et koordineret angreb på byens stadion, Stade de France, spillestedet Bataclan samt cafeer og restauranter. I 2016 blev Nice så angrebet, og i alt faldt antallet af turister i landet sidste år med 4 procent.

Omfanget af et angreb spiller ligeledes ind. Da USA blev ramt 11. september 2001, gik der 6 år, før antallet af udenlandske turister var oppe på samme niveau som før, og anslaget sendte chokbølger verden rundt.

Det er netop den slags reaktioner, terrorister typisk er ude efter, forklarer Yeganeh Morakabati.

»De ønsker at se et bange Europa, og de ved, at livet er det mest værdifulde for folk. De ønsker at dræbe så mange, de kan, og maksimere chokfaktoren«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce