Colombia er ikke nær så farligt, som landet var engang, og sidste år kom narkobyen Medellin på listen over de bedste destinationer at besøge i Sydamerika.
Alligevel er Colombia udnævnt til at være det farligste land at besøge for udenlandske turister. Selv om narkobaronen Pablo Escobar for længst har slået sig ned på de evige hashmarker, så står Colombias berygtede 'bandas criminales' stadig bag narkohandel, væbnede overfald og røverier. Desuden er bombeeksplosioner ikke usædvanlige i Colombias byer.




























