Et af de mest populære udflugtsmål i Californien, Highway 1, kan nu bedre udforskes af turister efter store jordskred tidligere på året.
Det regnede kraftigt i begyndelsen af 2017, og det betød, at fundamentet under Pfeiffer Canyon Bridge begyndte af smuldre. Highway 1 blev derfor lukket omtrent midtvejs på den strækning, som mange turister ynder at køre på. Lukningen af broen betød, at det ikke blev muligt at besøge området ved Big Sur, og som turist mistede man muligheden for at køre hele kyststrækningen igennem fra Monterey i nord til Morro Bay i syd.




























