Danskerne vælter tilsyneladende ud i naturen. Fra 2013 til 2017 er antallet af bookinger af Naturstyrelsens store lejrpladser steget fra 105.000 til 165.000 per år.
Og spørger man Jes Aagaard, biolog og naturvejleder i hovedstaden, om årsagen, remser han tre tv-programmer op - Bonderøven, Alene i Vildmarken og Nak & Æd - som en del af forklaringen.




























