1. Durmitor Nationalparken
Det er badebyerne, der køres i stilling, når det lille land Montenegro skal sælges som feriedestination, men naturen er endnu smukkere i baglandet og i bjergene, som ligger en kort køretur væk. Durmitor Nationalparken, der er på Unescos verdensarvsliste, er et højdepunkt med flotte og dramatiske bjergmassiver, indtagende bjergsøer og gode muligheder for trekking.


























