Sommeren igennem er det muligt for gæster at komme indenfor på det ensomme Eremitageslot i Dyrehaven.

Kom med ind: Det hemmelighedsfulde slot på slettens top

Siden 1736 har Eremitageslottet tronet på en bakketop i Dyrehaven - mystisk, hemmelighedsfuldt og dragende. Peter Hove Olesen/POLFOTO

Lyt til artiklen

Da jeg voksede op som nabo til Dyrehaven i 1980’erne, var Eremitageslottet en dragende hemmelighed. Det lå dér på toppen af sletten i efterårets dis eller omgivet af omstrejfende hjorteflokke i de tunge, varme somre. Ubeboet og ensomt. Mystisk og forlokkende.

Særligt fordi Eremitageslottet bar på en dybt fascinerende fortælling om et spisebord, der kunne hejses op fra køkkenet til spisesalen, så monarken kunne spise alene - en eremitage - deraf det lille slots navn. Havde man hørt noget så royalt dekadent og vildt overflødigt? Og spændende ikke mindst ... Men også helt udenfor almindelige menneskers rækkevide. Kun en gang om året kunne gæster besøge slottet i forbindelse med et velgørenhedsarrangement.

Det ændrede sig, efter en omfattende renovering var færdig i 2013. Siden da har der været omvisninger på Christian den 6.’s kongelige jagtslot på udvalgte dage om sommeren.

Eremitageslottet står der altså stadig i al sin fine barokstil, men husets helt særlig take away-ordning, spisebordet, der kunne hejses op, er væk. Historien findes dog stadig. Og bliver fortalt igen og igen og igen.

Om Eremitageslottet

Kongen bag slottet var Christian 6. Arkitekten Lauritz de Thura. Christian 6. var en konge med decideret byggetrang, som udover Eremitageslottet også stod bag Hirschholm Slot og den første udgave af Christiansborg Slot, der siden brændte. Eremitageslottet står derfor tilbage som en enestående arv fra kongens tid.

At Christian 6. kunne bygge så meget som han gjorde skyldes blandt andet, at han havde masser af penge. Han var dybt religiøs og ødslede derfor ikke penge bort på unødig festivitas og selviscenesættende overdådighed. og han var desuden konge i fredstid og brugte dermed ikke penge på krig.

Eremitageslottet blev renoveret i 1885-86 af Ferdinand Meldahl og senest frem til 2013 med penge fra Augusstinus Fonden og Slots- og kulturstyelsen.

Politiken har besøgt Eremitageslottet. Kom med indenfor via billederne herunder og få hele historien om det hemmelighedsfulde slot på slettens top.

Oprindeligt var det Christian 5., far til Christian 6., der i 1662 grundlagde en jagthytte på det område, hvor Eremitageslottet står i dag. Landsbyen Stokkerup blev fjernet og i dag står kun gadekæret tilbage. Christian 5. var en begejstret jæger, og var særligt glad for den barbariske, men på det tidspunkt moderigtige parforcejagt, hvor jægere til hest og med hjælp fra hunde i timevis jagtede et særligt udvalgt stykke vildt rundt indtil det segnede om af træthed. Kongen kunne derefter træde ud af sin vogn og henrette dyret med sin specialfremstillede hirschfænger. Jagtformen var blandt andet med til at demonstrere kongens magt og overlegenhed. Det stjerneformede stisystem, der udspringer fra slottet på bakken, var skabt til netop denne form for jagt. Omkring 1777 blev parforcejagt langsomt udfaset. Peter Hove Olesen/POLFOTO

Spisesalen på 1. etage – også kendt som belle etage - Eremitageslottets eksistensberettigelse. For det er her, det berømte bord har stået. Bordet med hejsesystemet fra køkkenet, der sikrede, at kongen kunne spise i ensomhed, en eremitage, uden at blive forstyrret af tjenestefolk, lakajer og embedsværk. Systemet fungerede kun i 23 år, så kom der problemer med hejseværket, og bordet blev gemt væk på et loftdepot for senere at forsvinde. Udenlandske gæster tog dog ideen med hjem. Blandt andet til Vinterpaladset i Skt. Petersborg, hvor der i dag findes et fungerende system, der kan hejse mad op og ned fra køkkenet i kælderen. Og hvad mon den del af Vinterpaladset hedder, hvor bordet befinder sig? Svaret er Eremitagen … Peter Hove Olesen/POLFOTO