Sommeren igennem er det muligt for gæster at komme indenfor på det ensomme Eremitageslot i Dyrehaven.

Kom med ind: Det hemmelighedsfulde slot på slettens top

Siden 1736 har Eremitageslottet tronet på en bakketop i Dyrehaven - mystisk, hemmelighedsfuldt og dragende. Peter Hove Olesen/POLFOTO
Siden 1736 har Eremitageslottet tronet på en bakketop i Dyrehaven - mystisk, hemmelighedsfuldt og dragende. Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Da jeg voksede op som nabo til Dyrehaven i 1980’erne, var Eremitageslottet en dragende hemmelighed. Det lå dér på toppen af sletten i efterårets dis eller omgivet af omstrejfende hjorteflokke i de tunge, varme somre. Ubeboet og ensomt. Mystisk og forlokkende.

Særligt fordi Eremitageslottet bar på en dybt fascinerende fortælling om et spisebord, der kunne hejses op fra køkkenet til spisesalen, så monarken kunne spise alene - en eremitage - deraf det lille slots navn. Havde man hørt noget så royalt dekadent og vildt overflødigt? Og spændende ikke mindst ... Men også helt udenfor almindelige menneskers rækkevide. Kun en gang om året kunne gæster besøge slottet i forbindelse med et velgørenhedsarrangement.

Det ændrede sig, efter en omfattende renovering var færdig i 2013. Siden da har der været omvisninger på Christian den 6.’s kongelige jagtslot på udvalgte dage om sommeren.

Eremitageslottet står der altså stadig i al sin fine barokstil, men husets helt særlig take away-ordning, spisebordet, der kunne hejses op, er væk. Historien findes dog stadig. Og bliver fortalt igen og igen og igen.

Politiken har besøgt Eremitageslottet. Kom med indenfor via billederne herunder og få hele historien om det hemmelighedsfulde slot på slettens top.

Sune Højrup Bencke

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her