Når du skal på eventyr i verdens ældste ørken eller på safari i Etosha National Park i Namibia, er hovedstaden, Windhoek, et oplagt sted at lade op efter en lang flyvetur, før du skal ud i den overvældende namibiske natur med de store ørkenlandskaber.
Windhoek er nok en af de mest stille hovedstæder i Afrika, men dog en by fyldt med kontraster efter sin fortid som først tysk koloni og efterfølgende mange år under sydafrikansk apartheidstyre. På gaderne hører man engelsk, lokalsproget oshiwambo, afrikaans og tysk. Moderne cafeer og shoppingcentre er placeret på den lange Independence Avenue i centrum, hvor du kan drikke cappuccino og smage på lokalt produceret gourmetis, mens der blot 10 kilometer derfra ligger byområder med blikhuse, de såkaldte shanties.
Windhoek, der betyder ‘vindhjørne’ på afrikaans, har en turbulent historie trods byens forholdsvis unge alder. Stedet begyndte at forme sig som en by i 1840, da en namibisk general bosatte sig i området. Sidenhen kom tyskerne som kolonimagt i slutningen af 1800-tallet og overtog magten over byen og byggede kirker og bygninger i tysk stil. I dag kan man derfor finde gader med navne som Bismarck Street og Mozart Street. Efter Tyskland tabte Første Verdenskrig, røg Namibia ind under det sydafrikanske apartheidstyre, og først i 1990 blev landet uafhængigt. Siden da har hovedstaden blomstret økonomisk, kulturelt og befolkningsmæssigt.
Det kan mærkes i Windhoek, at styret både har været tysk og sydafrikansk, for her er i særdeleshed vestligt. Her er butikker med tyske bøger og madvarer, europæiske spisesteder og store velpolerede biler.
Men de, der oplever, at Namibia og Windhoek er hvidt og for europæisk, skylder også sig selv at se den anden side af byen – og bagsiden af kolonialismen og apartheidtiden – og opleve kulturen og maden de townships, der ligger nord og vest for Windhoek. Her bor størstedelen af byens indbyggere i bydelen, som er et levn fra tiden med apartheid.
Fredag
1Klokken 15: Det nationale kunstgalleri
National Art Gallery er et lille og forholdsvis nyt kunstgalleri, der åbnede dørene i 2000 for at have et samlingssted for namibisk kunst, efter at landet endelig var blevet uafhængigt.
Galleriet har skiftende udstillinger; bl.a. har en amerikansk antropolog besøgt minerne i Namibia og lavet kunst inspireret af sine besøg, og en ung namibisk kunstner fortæller med en udstilling af en stor sandbunke med kunstige kranier historien om et folkemord begået mod to traditionelle stammer, efter af tyskerne havde koloniseret landet for lidt mere end 100 år siden.
National Art Gallery of Namibia, Robert Mugabe Avenue
2 Klokken 17: Snack på gaden
Fredag eftermiddag bliver der mange steder i Windhoek stillet midlertidige grillstationer op. Namibierne er vilde med kød, især hvis det har været en tur på grillen, og de elsker at grille og er gode til det.
Flere namibiske stammer har traditionelt holdt kvæg, og derfor er de meget stolte af deres oksekød. Desuden har langt de fleste namibiere, fattig eller rig, adgang til en grill — braai på afrikaans — enten derhjemme eller på et samlingssted i en township. Så når du går forbi en af de mange grill på gaden fredag eftermiddag, skal du smage på det.
Windhoek Central Business District
3 Klokken 18: Drinks i solnedgangen
Windhoek er omringet af et bakket ørkenlandskab, hvilket gør, at byen aften efter aften ved skumringstid omgives af et skær af sart lyserødt lys fra den nedgående sol. Det skal ses. I efteråret (som i Namibia er forår) går solen ned kl. 19-19.30, og først efter solen er forsvundet, begynder den rigtige magi. Jeg oplever det smukke syn fra toppen af Hilton Hotel, og man ikke behøver at være gæst for at benytte hotellets tagterrasse og nyde en drink med den smukke udsigt over bjergene.
Sky bar på Hotel Hilton, Rev Michael Scott Street
4 Klokken 20: Sydafrikansk vin og middag
Stellenbosch er et vinområde i Sydafrika, og restauranten af samme navn i Windhoek har da også et stort udvalg af vine fra Sydafrika. Du kan købe et glas veludvalgt vin for ca. 20 kroner eller købe en flaske hjem til hotellet. Restauranten ligger i bydelen Klein Windhoek i et større kompleks med tre spisesteder, alle under samme ejerskab: Stellenbosch Wine Bar and Bistro, der tilbyder salater, pastaretter og burgere af høj kvalitet. Der er også Market, som har caféretter, og Tasting Room, der er kendt for deres bøffer. Selv om det virker stort, er der hyggelige kroge og en virkelig hyggelig gårdhave med planter omkring.
Stellenbosch Wine Bar and Bistro, 320Sam Nujoma Drive
Lørdag
5Klokken 10: Morgenmad på markedet
Skip morgenmaden og tag på økologisk marked i stedet. Hver lørdag formiddag er der marked med med salg af økologiske grøntsager, brød og ost i bydelen Eros.
Feeza Jazz, en kvinde fra Malaysia, har bl.a. en stand her, hvor jeg kan smage friske forårsruller og en lille portion suppe med tofu og rejer. På markedet kan jeg købe et par snacks med til min videre færd, for eksempel en strudel, brød med fyld af græskar og kål fra en kvinde, der dyrker sine grøntsager syd for Kalahari-ørkenen.
Hvis lørdag en mere er til udskejelse uden for byen, findes Tannery Market 20 minutters køretur nord for Windhoek. Her kan man smage hjemmebagt brød, indonesiske snacks og klassisk oksekød på braai og drikke lækker kaffe. Tannery Market leder tankerne hen på et hedengangent gademadsmarked i København med den store forladte fabrikshal og europaller som simple siddeforanstaltninger udenfor.
Markedet er i sandhed et billede på det ’hvide’ Namibia, men det er hyggeligt, og der er god mad til rimelige priser. Man kommer derud med ’formel’ taxa ved Dial a Cab eller City Cab, da byens vanlige taxaer sjældent kører så langt ud.
Green Market/Bio Markt, 3 Dr Kenneth David Kaunda Street, hver lørdag kl. 8-12.
Tannery Market, ved Elisenheim Estate, åbent kl. 9 -15.30 to lørdage om måneden.
6 Klokken 13: Et mekka af genbrugsbøger
For omkring 40 år siden åbnede ’Uncle Spike’ sin boghandel på hjørnet af Tal og Garten Street. I dag sidder hans søn for det meste bag den lille kasse, men det er kun de to, der arbejder i og driver boghandlen. Og det kan faktisk være svært at finde en nogenlunde boghandel i Windhoek, som ellers bugner af butikker med særligt kristne og tyske bøger.
Uncle Spike’s er et bogmekka. Selve rummet er ikke særlig stort, men rummer mere, end man lige ser ved første øjekast, og ved mit første besøg bruger jeg mindst en time herinde for at studere den enorme samling. Der bliver jævnligt doneret nye bøger, så det er en god idé at besøge boghandelen ad flere omgange. Jeg finder for omkring 70 kroner tre klassikere: ’In Cold Blod’ af Truman Capote, ’The Book of Illusions’ af Paul Auster og ’The Great Gatsby’ af F. Scott Fitzgerald. Hvis du har en bog med på rejsen, kan du også komme ind og bytte den ud med en ny helt uden beregning.
Uncle Spike’s Book Exchange, hjørnet af Garten Street og Tal Street
7Klokken 14: Sen frokost ved det gamle bryggeri
»Har I pommes frites her«, spørger jeg første gang på denne tyskdrevne cafe. Nej, de har kun ’sund’ mad, lyder svaret. Nuvel. Cafeen er faktisk et af de få steder i byen, hvor du kan bestille vegetariske retter fra menukortet uden at særbestille en ret ’uden kød’. Jeg smager deres pitabrød med grillet aubergine og får en gigantisk salat ved siden af. Deres salater med kylling eller stegt tofu kan også anbefales. Men det er ikke ligefrem lokalt cuisine, vi taler om her. Det er til gengæld gode og friske råvarer.
Cafeen har en dejlig terrasse på 1. sal, og indenfor kan jeg kigge på namibiske brugsgenstande og smykker. I resten af Old Breweries-komplekset, som cafeen ligger i, er desuden en række andre butikker med namibisk brugskunst.
Craft Café, Old Breweries Building ved indgangen fra Tal Street
8Klokken 16: En lille bid historie og drinks på taget
Independence Museum er en guldfarvet bygning på toppen af Windhoek, og du kan næsten se den, uanset hvor i byen du måtte befinde dig. Museets fokus er Namibias nyere historie om landets vej til uafhængighed: fra en fortid som tysk koloni, om det tyske folkemord på de to stammer nama og herero i 1904-08, om Sydafrikas apartheidstyres overtagelse af Namibia og frem til, at landet blev selvstændigt i 1990.
Museet i sig selv er lidt rodet set med en danskers øjne. Min nysgerrighed blev bestemt vakt af besøget, men bliver ikke fuldbyrdet. Så aflæg museet et kort visit, og hvis du går kold i løbet af besøget, kan der ses frem til den lokale øl Hansa Draught eller et køligt glas hvidvin med udsigt ud over byen og bjergene på museets tagrestaurant.
Independence Museum, Robert Mugabe Avenue
9 Klokken 19: ’Pap’ og bønnegrød på Pepata
Pap er en afrikansk ret tilberedt af majs- eller hirsemel og har en grødlignende konsistens. Jeg smager også mahangu-grød, en mere lokal ret i Namibia, og omungome-brød, der smager sødt, og hvis konsistens minder lidt om marcipan. Det spises i kombination med sauteret spinat og serveres som tilbehør til grillet kød og fisk. Pepatas gårdhave har en dejlig atmosfære, og klientellet er en blanding af lokale namibiere og europæiske turister.
Pepata Restaurant, Robert Mugabe Avenue ved siden af National Art Gallery
Søndag
10Klokken 10: Morgenjuice i stedet for kirke
Windhoek er stille om søndagen, fordi langt de fleste er i kirke og holder dagen hellig. 90 procent af befolkningen er kristne, så aktivitetsniveauet i hovedstaden minder om en mellemstor jysk provinsby, når det bliver søndag. Heldigvis har cafeen Klara’s åbent. Den er bare to år gammel og ligger centralt i byen på Independence Avenue. Her kan jeg drikke friskpresset juice med rødbede, grønkål og æble eller slubre en passionsfrugt- og banansmoothie i mig.
Cafeen er lidt dyrere end andre steder i Windhoek, men stadig gode priser set med danske briller. En stor juice koster 60 namibiske dollars (26 kroner). Du kan også få sandwiches af lækkert brød, og de har sågar rugbrødsmadder — eller i hvert fald en form for rugbrød med forskellige slags topping som laks eller vegansk postej. Klara’s lukker kl. 13 om søndagen, for det er jo trods alt en hellig dag.
Klara’s Market Place, 77 Independence Avenue
11 Klokken 12: Grillet kød i townshippen
På vej til townshippen Katutura ser jeg den anden side af et ellers forholdsvis hvidt Windhoek. Beboerne i Katutura udgør to tredjedele af Windhoeks samlede befolkning. I Katutura er husene mindre og pengene få. Mildt sagt.
På markedet i Katutura (gen)opdager jeg, hvor glade namibierne er for deres braai. Og her er det godt at vide, hvordan man skal agere, for på markedet er der én lang grill, hvor hver mand har sin stand, og det ser ud til, at de alle laver nøjagtig det samme, men kvaliteten kan variere. Jeg køber dog først en portion salsa, bestående af tomat, løg og chili (9 kr.), og et stykke fedtet og blødt hvedebrød, der sammen med salsaen skal spises med de strimler af oksekød, der ligger på grillen. Jeg smager på det grillede kød, og hvis jeg ikke er tilfreds med kvaliteten, kan jeg gå videre og smage på en af de andres. For 50 dollars (22 kr.) spiser jeg ’friskgrillede’ oksestrimler.
Spisningen foregår med hænderne, så det er det en god ide at have håndsprit med i tasken. Stort set alle steder i Windhoek tager imod kort, men her skal du have kontanter med, gerne 20’ere og 50’ere. Når du kører fra Windhoek, siger du til taxachaufføren, at du vil køres til Bix Carwash, som madmarkedet ligger lige over for.
Open market, Katutura
12 Klokken 14: Øl på Bix Carwash
Jeg bliver i Katutura og får en øl på Bix Carwash. Her mødes de unge over en Windhoek Draught til deres ’Sunday Sessions’. Og der er faktisk nogle unge mænd, der vasker biler. Det er altså ikke bare noget hipstersjov at kalde søndagshængudstedet for carwash. Det er mest de mindrebemidlede unge fra Katutura, der sidder her om søndagen. Her er også opstillet en rød container, hvor man kan få klippet sit hår og lavet sine negle. Få dig en øl med de lokale, eller sug blot indtrykkene til dig.
Bix Carwash, Katutura
13 Klokken 16: Is og lokale hipstere på Cramer’s
Jeg tager en taxa tilbage til et sted i byen, alle kender: Cafeen Cramer’s ligger midt i byen og er i weekender og på eftermiddage the hot spot for Windhoeks middelklasses unge. Særligt i weekenden, når der af og til er livemusik på cafeens betonterrasse, har de unge mulighed for at flashe deres nye sko eller læbestift. Kaffen er billig, jeg kan få en stor cappuccino til 25 dollars (11 kroner). Men det bedste ved Cramer’s er deres is; deres grenadilla (passionsfrugt) froyo kan især anbefales. Isen kan i øvrigt med fordel spises som topping på Cramer’s’ vafler. I weekenderne er der events på Cramer’s, det kan være livemusik eller salsadans. Så hold øje med, om de har et arrangement i den weekend, du er der. Det er sædvanligvis god underholdning.
Cramer’s, Independence Avenue over for Avani Hotel
Tine Kirkensgaard Hansen er 24 år og journaliststuderende i Danmark. Hun holder orlov fra journaliststudiet og har i den tid valgt at bo i Namibia i tre måneder.
fortsæt med at læse
