Tunis føler man sig på en gang hensat til Sydeuropa og til det arabiske. Men 'Afrika' dukker også op hist og her i hovedstaden i Tunesien i det nordlige Afrika. På hovedgaden Avenue Habib Bourguiba ligger det store Hotel Africa. Det var foran dette, at demonstranter i tusindvis forsamledes 14. januar 2011 og krævede præsident Ben Alis afgang. Hotel Africa er nabo til indenrigsministeriet, som var et af de steder, Ben Ali-regimet regerede landet fra.
Lidt uden for Tunis ligger det store stadion Stade de Rades. Her dukker 'Afrika' op igen, for stadion er hjemmebane for fodboldklubben Club Afrique.





























