Tobias Dyøe Madsen var meget overrasket over at finde mikroplast i havet hver eneste dag. Flere gange trawlede de over 70 stykker plastik på blot et par timer.
Foto: S/Y Fairwinds

Tobias Dyøe Madsen var meget overrasket over at finde mikroplast i havet hver eneste dag. Flere gange trawlede de over 70 stykker plastik på blot et par timer.

Rejser

Tobias sejlede et halvt år i Nordatlanten: »Vi har fundet plastik i havet hver dag«

70 procent af alt affald i havet er engangsplastik og tabte fiskeredskaber. Plastikken ryger primært med ud fra turiststrande, når folk efterlader skrald. EU’s ønske om et forbud mod engangsplastik, der skal træde i kraft i 2021, kan stoppe tilvæksten i verdenshavene.

Rejser

Verdenshavene skal ikke være en stor skraldespand for plastik, og der er brug for at gøre en ekstra indsats for at mindske mængden af plastikaffald i havene.

Det var meldingen, da et flertal i EU-Parlamentet i slutningen af oktober stemte for at forbyde en række af de plastikprodukter, som oftest ender i havet og på Europas strande. Det gælder blandt andet engangsplastik som bestik, tallerkener, sugerør og ballonpinde.

Forslaget mangler endnu at blive behandlet af medlemslandene, før det kan træde i kraft fra 2021.

Ifølge EU-Kommissionen er 70 procent af alt affald i havet engangsplastik og efterladte fiskeredskaber. Bare i Europas have og strande ender der omkring 500.000 ton plastik hvert år.

Plastikken ryger primært med ud fra strandene, når folk glemmer skraldet – især ved Middelhavet, hvor over 200 millioner turister hvert år besøger de nærliggende strande.

Plastikforurening rammer mindst 700 af havets dyrearter. 100.000 havpattedyr og skildpadder samt én million havfugle dør hvert år på grund af plastforurening.
Foto: H. Glader / Nabu/H. Glader / NABU

Plastikforurening rammer mindst 700 af havets dyrearter. 100.000 havpattedyr og skildpadder samt én million havfugle dør hvert år på grund af plastforurening.

Forslaget fra EU vækker stor glæde hos miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden, hvor biolog og plastikekspert Malene Møhl forklarer, at forbuddet vil sikre hele det europæiske havmiljø, da plastikforurening er grænseoverskridende.

»Der er ingen tvivl om, at direktivet vil have en positiv effekt på mængden af plastik i havene. Det vil ikke fjerne plastik i havet, men det vil forebygge, at tilvæksten fortsætter«, siger hun.

En kamp mod plastik

22-årige Tobias Dyøe Madsen har taget kampen op mod plastik i havene. Han har sammen med syv andre unge brugt seks måneder af sit sabbatår i Nordatlanten på sejlbåden ’Y/S Fairwinds’ for at trawle efter mikroplastik.

Deres Arctic Expedition 2018 begyndte på Bahamas, og siden har de sejlet til Bermuda, Canada, rundt om den canadiske ø Newfoundland, Grønland, Island, Færøerne, Shetlandsøerne og sluttede i september i norske Stavanger.

Med en specialdesignet trawl har Tobias Dyøe Madsen og holdet indsamlet plastik fra havet, mens de sejlede.
Foto: S/Y Fairwinds

Med en specialdesignet trawl har Tobias Dyøe Madsen og holdet indsamlet plastik fra havet, mens de sejlede.

Nordatlanten ses sammen med Sydatlanten, det nordlige og sydlige Stillehav og Det Indiske Ocean som de fem plastiksupper i verden, hvor store mængder af plastik samler sig. Det plast, der udledes fra Danmark, ender i Nordatlanten sammen med en stor del af plastikken fra Europa. Tilsammen udgør de fem plastiksupper et område på størrelse med Afrika.

Med et specialdesignet trawl har Tobias Dyøe Madsen med sit hold indsamlet plastik fra havet, mens de sejlede. De indsamlede prøver gives til analyse hos den norske virksomhed Norner, der er forløber inden for miljø og bæredygtighed, og som blandt andet rådgiver i forskellige plasttyper og deres formål.

»Norner vil klarlægge, hvilke industrier der efterlader mikroplast. For eksempel har vi fundet betydelige mængder plast fra, hvad vi mener er fiskeriindustrien i form af fiskenet«, siger Tobias Dyøe Madsen.

Fandt mikroplast hver dag

Hvor meget plastik de har indsamlet på ekspeditionen, kan Tobias Dyøe Madsen ikke give et præcist svar på, men han fortæller, at de har trawlet hele vejen, når vejr- og søforholdene tillod det.

»Vi er meget overraskede over at finde mikroplast i havet hver eneste dag. Vi har oplevet flere gange at have opsamlet over 70 stykker plastik på blot et par timer«

»Formålet var ikke at tømme havene for plastik, men at klarlægge, hvilke typer plast der findes i havet«, siger han.

Alt under fem millimeter kan betegnes som mikroplastik. Nedbrudte plastprodukter er en væsentlig faktor, men også mikroplast, der tilsættes tandpasta, skrubbecreme og maling, spiller en rolle.
Foto: S/Y Fairwinds

Alt under fem millimeter kan betegnes som mikroplastik. Nedbrudte plastprodukter er en væsentlig faktor, men også mikroplast, der tilsættes tandpasta, skrubbecreme og maling, spiller en rolle.

Han forklarer, at netop i Nordatlanten har et nyere studie vist, at der kan findes plastik i 73 procent af alle dybhavsfisk.

»Mikroplastikken var overalt – i Grønland fandt vi betydelige mængder, og selv i de fisk, vi fangede, var der plastik«, siger han.

Vælg træ, pap og papir

Ifølge Malene Møhl fra Verdensnaturfonden er plastik i havene umuligt at få nedbrudt, men der findes alternativer, der kan nedbrydes, hvis de ender i havet.

»Træ, papir og pap er gode alternativer til engangsplastik, som er biologisk nedbrydelige i naturen«, siger hun.

Hun forklarer også, at en af pointerne i EU-direktivet er at få medlemslandene til at gå fra en engangskultur til en genbrugskultur, så folk ikke vil smide skraldet på stranden.

»Andre materialer som glas og metal anses for at være genbrugsmaterialer, og man må derfor antage, at de ikke ender i naturen på samme måde som engangsmaterialer. Folk tillægger dem højere værdi og passer bedre på dem«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Desuden opfører metal og glas sig anderledes i havet, end plast gør. De vil ikke i nær så høj grad spredes med vind og vejr, og de vil synke til bunds, og dermed ikke ligge lige der, hvor de fleste dyr søger føde«, siger Malene Møhl.

Danmark skal undtages

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen bakker op om det nye EU-forbud mod markedsføring af engangsplastik og om et reduktionsmål for fiskeredskaber og andre plastikprodukter, som vi ikke normalt forbinder med engangsservice, f.eks. cigaretskodder, vådservietter og hygiejnebind.

Men direktivet lægger også op til krav om indsamling af engangsflasker, f.eks. gennem pantordning. Her gælder også krav til produktudformning, så plastiklåg bliver fastgjorte til drikkeflasken, så låget ikke kan ende i havet.

Det synes Jakob Ellemann-Jensen ikke er nødvendigt, og han ser gerne, at Danmark bliver undtaget dette krav.

»I Danmark har vi allerede en effektiv indsamling af både plastikflasker og plastiklåg, så det behøver vi ikke nye regler for«, skriver han i en pressemeddelelse.

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra ministeren, men Camilla Bjerre Søndergaard, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriets Ressourcer og Forsyning uddyber:

»Vi arbejder for, at medlemsstaterne bør have frihed til at vælge, hvordan et EU-direktivs mål bedst opnås i de enkelte medlemslande«

»Langt størstedelen af lågene indsamles i Danmark enten via pant- og retursystemet eller via affaldsindsamlingen. Der vil være store økonomiske omkostninger forbundet med et krav om, at låg skal være fastgjort til drikkevareemballager«, siger hun.

Desuden mener Camilla Bjerre Søndergaard, at miljøeffekten ved forslaget om fastgørelse af låg er uklar.

Men det er Malene Møhl fra Verdensnaturfonden ikke enig i.

»Det er et problem med lågene fra plastikflaskerne. Det vil kun gøre det værre for miljøet, hvis Danmark får en undtagelse på dette område«, siger hun.

Ingen global indsats

Ifølge Malene Møhl er det vigtigt, at regeringerne i EU forpligter sig til at stoppe udledningen.

»Vi skal have lukket for hanen først, før vi kan begynde at rydde op«, siger hun.

Der findes ikke en global indsats, der renser havene for plastik, men Malene Møhl forklarer, at Verdensnaturfonden renser strande på steder, hvor man kan se, at der er en direkte effekt, for eksempel på strandene i Østafrika, hvor havskildpadder lægger æg i yngleperioden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men ellers er det primært private initiativer, der prøver at rense havene for den plastik, der hober sig op. Og det er besætningen på ’Y/S Fairwinds’ et godt eksempel på.

Holdet på sejlbåden 'Y/S Fairwinds' tager efter planen kampen op mod plastik igen i 2019.
Foto: S/Y Fairwinds

Holdet på sejlbåden 'Y/S Fairwinds' tager efter planen kampen op mod plastik igen i 2019.

»Vi ved godt, at det ikke var et lille projekt, vi rodede os ud i. Hvis EU indfører et forbud mod engangsplastik, er det et skridt i den rigtige retning«, lyder det fra Tobias Dyøe Madsen.

Besætningen på ’Y/S Fairwinds’ arbejder på nuværende tidspunkt på at oprette endnu et projekt i 2019 langs Norges kyst og videre til Svalbard for at trawle efter mere plastik.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce