Han har selv sovet i en rundkørsel i Hamburg, fordi blafferturen til Berlin ikke gik helt som planlagt. Og taget den på tommelen i Venezuela, hvor han endte med at komme op at køre med et ældre lægeægtepar, der inviterede ham til aftensmad og tyrefægtning dagen efter.
Carsten Theede er bidt af en gal blaffer og har dyrket den transportkultur de seneste 15 år. Han står bag Blaffernationen, der skal udbrede og understøtte blafferkulturen i Danmark. Sidste år var han initiativtager til fire blafferstoppesteder i København.




























