Berømte turistdestinationer som Grand Canyon i USA eller Tower Bridge i London har i løbet af sommeren fået selskab af dobbeltgængere på sociale medier som Facebook og Instagram i personaliserede reklamer rettet mod den enkelte rejsende. Men også udsendt mere bredt.
Det er Deutsche Bahn (DB), tyskernes pendant til DSB, der prøver at sætte udlængslen lidt i relief ved at vise, at der er skønne – og meget billigere – rejsemål tæt på, hvor du bor.
Kampagnen viser blandt andet en smuk slyngning af Rhinen over for den verdensberømte kløft og en bro med tårne i München, holdt op mod den historiske Tower-bro over Themsen.
Vær med på legen
Har du dobbeltgængerbilleder fra dine rejser?
Med følger et tag med budskabet #noneedtofly og prisen på de to destinationer. For eksempel koster det 1.156 euro at flyve til Grand Canyon, mens en togbillet til Rhinlandet koster 19 euro, fortæller reklamen.
Sidste år kørte reklamerne udelukkende på prissammenligninger, men succesen fik DB til at gentage kampagnen i år og tilføje de to rejsers CO2-aftryk, oplyser Julie Janssen, marketing- og kommunikationsdirektør for Deutsche Bahn.
»Når man sammenligner tog og flyrejser, giver det god mening at gøre opmærksom på, hvor meget CO2 man sparer ved at vælge togrejsen«, siger hun.
Ugens bedste rejsefotos: Otte bud på grøn og bæredygtig rejseinspirationDB selv håber, at kampagnen vil øge selskabets omsætning, og oplyser, at det er gået over al forventning med at få indholdet set og delt videre.
»Vi reklamerer jo for vores sommerbilletter hvert år, men med denne kampagne er klikraten steget med 440 procent, og brugerne reagerer positivt på reklamen«, siger Julie Janssen.
Reklamerne er målrettet det tyske marked, men de kan også dukke op på nogle af de hyppige destinationer som København, Bruxelles og Paris.
Reklamer er gjort personlige
Men det er ikke alle, der har fået præsenteret Rhinlandet eller tårnene i München i deres personlige feed på Facebook eller Instagram.
Kampagnen har gjort brug af flere forskellige redskaber for at rette de enkelte dobbeltgængerbilleder præcist til den enkelte bruger.
Med en algoritme har DB fået søgemaskiner til at finde hundredvis af dobbeltgængerbilleder til berømte turistmål. Samtidig har de via geotagging kunnet se brugernes opholdssted, og via deres søgninger har man opdaget, hvor de gerne ville rejse hen.
Flere vælger at holde ferien hjemme i DanmarkEn søgemaskine fandt så den billigste pris til det ønskede fjerne rejsemål og kombinerede det så med et billede af den nære destination, som typisk kunne nås med en meget billigere togbillet.
Man kan se mange flere eksempler på det i reklamefirmaets video.
Med andre ord kunne du søge på en tur til Tokyo og pludselig modtage en reklame, der viste Tokyos neongader by night – holdt op imod et billede af Frankfurts neonlys ved nattetide.
»På den måde har vi kunnet ramme brugerne med et budskab, der er relevant for den enkelte. Det er meget mere effektivt og virker mere sympatisk end bare at reklamere for en billet til en bestemt pris«, siger Julia Janssen.
Ifølge firmaet Contagius, som analyserer reklamer og kampagner, rammer de tyske togbaners kampagne de unge, fordi unge ofte er inspireret af sociale medier, når de vælger rejsedestination.
Desuden er det vigtigt for især unge rejsende, at deres ferie er det, man på nudansk kalder ’instagrammable’, og altså tager sig godt ud på billederne.
fortsæt med at læse




























