Storbritanniens transportministerium og de civile luftfartsmyndigheder CAA (Civil Aviation Authority) forbereder den største evakuering af civile siden Anden Verdenskrig. Op mod 150.000 briter på ferie i udlandet er strandet, efter at Storbritanniens ældste rejseselskab Thomas Cook gik konkurs i nat.
Transportminister Dominic Raab har på BBC lovet, at ingen briter behøver frygte, at de ikke kan komme hjem fra deres feriedestination. Inden konkursen har CAA haft fly på standby, og ifølge BBC er flyene allerede sendt til Thomas Cook-feriedestinationer, så Thomas Cook-turister allerede kan flyve hjem fra i dag.




























