Belfast har det. Quebec City har det. Bremen har det. Odder har det. Los Angeles, Hongkong og Shanghai har det også. Det samme har Singapore, Osaka, Johannesburg, Harare, Buenos Aires og Rio de Janeiro. Ja, selv muslimske byer som Dubai, Istanbul og Teheran har julemarkeder.
Julemarkeder breder sig som en steppebrand ikke alene herhjemme og i det øvrige Europa, hvor Tyskland topper listen med omkring 3.000 julemarkeder ifølge magasinet Der Spiegel, men i alle verdensdele.



























