Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SAS får laveste resultat i fem år – stor strejke kostede 450 millioner

Trods stor pilotstrejke i april og maj fik flyselskabet SAS overskud for femte år på stribe.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flyselskabet SAS måtte se overskuddet falde markant i år, hvor stor pilotstrejke har kostet penge for flyselskabet.

SAS tjente 440 millioner kroner i regnskabsåret 2018/2019, hvilket er et fald på over 60 procent fra sidste år.

Det viser SAS' årsregnskab, som flyselskabet betegner som utilfredsstillende.

»Vi er tilfredse med fjerde kvartal, men for hele året må vi være utilfredse med, at vi sænker vores resultat markant«, siger Simon Pauck Hansen, der er direktør for SAS i Danmark.

»Det skyldes en svag svensk krone, højere oliepriser og en flystrejke. Det har ramt vores resultat negativt«, siger han.

Dyr strejke

Piloterne hos SAS strejkede syv dage i april og maj, hvilket kostede SAS omkring 450 millioner kroner.

Piloterne strejkede, da de ikke kunne blive enige med ledelsen om løn og arbejdstider, og det betød omtrent 4.000 aflysninger. Det kostede SAS 370.000 passagerer.

Konflikten endte med en i procent tocifret lønstigning frem mod 2021, og at flere piloter fik mere forudsigelighed i deres vagtplaner, som også var et af stridspunkterne.

I forbindelse med årsregnskabet fortæller SAS, at selskabet skal spare penge.

Det vil betyde nedskæringer i selskabets administration. Der er ikke sat antal på, men SAS har sat 85 millioner kroner af til fyringsrunden.

»Vi er en industri, hvor vi løbende skal effektivisere for at sikre, at vi holder trit med konkurrenterne«.

»Det kommer vi også til at fortsætte med i fremtiden«, siger Simon Pauck Hansen.

SAS varsler, at det kommende år vil blive udfordrende, men flyselskabet lægger dog op til, at det vil kunne tjene penge.

»Vi forventer, at den afmatning, vi har set tegn på i 2019, kommer til at fortsætte«.

»Det er et mere usikkert marked, og vi er usikre på, hvor stor en efterspørgsel der vil være fra passagererne«.

»Det er ikke, fordi vi forventer et fald i antallet af passagerer, men væksten bliver ikke så stor«, siger Simon Pauck Hansen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden