Udenrigsministeriet om strandede danskere i Sydamerika: »Med kun et fly om dagen, vil det tage en måned at få alle europæere ud af Peru«

263 danskere er strandet i Peru og har tilmeldt sig Udenrigsministeriets ’krisedatabase’. I Ecuador er tallet 138. Samlet set er der pr. 23. marts registreret 1.432 danskere i udlandet, som har brug for hjælp til at komme hjem, oplyser Udenrigsministeriet. Men det antal er kun en brøkdel af det samlede tal for hele EU.

»I går aftes kom der et forsigtigt estimat fra EU, som siger, at 250.000 europæere er strandet rundt om i verden. Og hver eneste flyvning, der skal til for at hente dem hjem, skal arrangeres fra scratch«.

Sådan lyder hovedforklaringen fra Erik Brøgger Rasmussen, direktør for organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet, til de mange danskere, som enten befinder sig i udlandet, og ikke kan komme hjem, eller til de pårørende herhjemme, som undrer sig over, hvorfor det dog kan være så svært at få danskerne hjem til Danmark:

»På den her dag for et år siden kom 40.000 passagerer ind i Københavns lufthavn. I går kom der 4.000 passagerer, 40 fly. I dag er der anmeldt 17 fly, endnu færre i morgen – og om et par dage vil der kun være meget få. Ingen regeringer i verden kan erstatte det kommercielle setup, som flyselskaberne har – det kan man ikke over night – de flyver jo til alle mulige verdenshjørner«.

»Hvis man kigger på et flyselskab som Emirates, så har de mange tusind fly på verdensplan, vi kan ikke bare sådan gå ind og erstatte de fly, som normalt ville flyve ud og ind af København. Hvert eneste fly, vi skal flyve, skal vi ud og forhandle med en regering for at få lov til at lande, og så skal vi finde et fly, der er klar til at flyve på det tidspunkt. Vi starter hver eneste dag fra bunden af«, siger Erik Brøgger Rasmussen, som ikke tror, der kommer gang i den kommercielle luftfart igen før den 1. maj og derfor opfordrer danskerne i udlandet til at væbne sig med tålmodighed.

Forvirring medførte flere strandede

Fra flere sider har der lydt kritik af Udenrigsministeriet for at handle for sent. Forrige fredag bad Udenrigsministeren danskerne om at komme hjem hurtigst muligt, men allerede næste dag trak han lidt i land og sagde, at folk bare skulle bruge deres normale hjemrejsebillet. Det gav forvirring og medførte, at mange danskere ikke nåede ud, inden flere lande lukkede deres luftrum.

»Skulle vi have været hurtigere? Ja, det kan man måske godt kritisere os for. Men ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det her kunne ske. Luftrummet og flyselskaberne lukkede ikke på samme måde ned, da virussen var i Kina. Her lykkedes det at få fløjet danskerne ud. Så vi har ikke haft en model, vi kunne læne os op af. Det har ikke kun overrasket os, det har overrasket hele verden. På under en måned er det lykkedes næsten at lukke hele verdens luftrum ned – det er aldrig set før«, forklarer Erik Brøgger Rasmussen.

Kritikken har også lydt på, at Udenrigsministeriet ikke arbejder hurtigt nok.

»Normalt har vi 20 mennesker, der arbejder med Borgerservice, nu har vi tæt på 200. Hvis man synes, vi arbejder langsomt, så er det ikke fordi, vi ikke smider ressourcer i det. Der er intet, vi hellere ville, end at få alle danskere hjem hurtigst muligt. Selv alle ambassader i verden arbejder nu kun med Borgerservice, alt andet er sat på hold«.

Især de strandede danskere i Sydamerika har kritiseret Udenrigsministeriets håndtering. Det førte i weekenden til, at der blev oprettet en underskriftsindsamling på nettet til støtte for danskerne i Peru:

»Udfordringen er, at vi kun har meget få repræsentanter i Sydamerika. Vi har en i Chile, men han skal også sove en sjælden gang imellem. Vi har ingen i Peru, så der er vi dårligere stillet. Selv om vi samarbejder med de andre landes ambassader, så er man bare dårligere stillet, når man ikke har sin egen. Alle lande vil jo primært have fokus på deres egne statsborgere«, siger Erik Brøgger Rasmussen:

»Vi har i over en uge nu arbejdet på at få to af vores folk til Peru. Vi ville gerne have haft dem ind på den nordiske ambassade i Lima. Vi sendte dem af sted i sidste uge, men de kan ikke komme ind. Peru vil ikke lukke dem ind. Nu er de i Sao Paolo i Brasilien – så de er i det mindste på det rigtige kontinent. Men hvis Brasilien lukker ned, risikerer vi, at vi har to medarbejdere strandet derovre«.

Uden tvivl frustrerende

Flere danskere i Peru påpeger, at UM gav forældede oplysninger og direkte forkerte råd. F.eks. skrev I til folk, de skulle tage til de byer med lufthavne, flere dage efter, der var indført udgangsforbud. Ved UM, hvad der foregår Peru?

»Jeg kan ikke afvise, at det kan opleves sådan, især hvis man sidder derude på ottende døgn. Det er uden tvivl frustrerende, og jeg kan ikke fortænke dem i, at de synes, det er problematisk. Nogle steder har vi fået to eller tre dages varsel, men Peru knaldede nærmest døren i fra det ene døgn til det andet. Så det med at varsko folk i god tid, det var svært. Og især hvis man sad ude i junglen i Peru, så kunne man umuligt have nået ud«.

»Det kom bag på os, det skal jeg ærligt indrømme, hvor mange danskere der var i Sydamerika. Vi ved, at der er mere end 200 strandede danskere i Peru, det står på vores lister. Men udfordringen er, at de jo ikke sidder i lufthavnen i Lima. Hvis de gjorde det, så var det nemmere. De sidder spredt ud i landet, og den peruvianske regering vil ikke lade folk rejse rundt inde i landet uden en flybillet til et fly ud af landet«.

Ifølge Erik Brøgger Rasmussen må ingen kommercielle lande i Peru, så der skal laves en statslig aftale med Perus myndigheder, hvis man skal lande et fly og lette igen. De peruvianske myndigheder vil kun vil tillade ét sådant fly om dagen.

»Der er estimeret 10.000 europæere i Peru. Så med kun et fly om dagen, så vil det tage en måned at få alle europæere ud. Derfor lægger Danmarks sammen med EU og andre lande pres på for at tillade så mange fly som muligt. Men Perus myndigheder er ikke særlig fleksible. De siger, de gør det for at beskytte deres land og deres borgere mod corona. De beder jo folk om at holde sig inden døre, og så kan de ikke have turister rejsende rundt i landet, for så kan de medbringe smitte. Men vi kan ikke sende et fly af sted, før vi kan lande det. Og vi kan heller ikke sende det af sted, førend danskerne er samlet«.

»Min tanke har hele tiden været, at det må være i Perus egen interesse, at få de 10.000 strandede europæiske turister ud af landet hurtigst muligt. Det indså de hurtigt hos Filippinerne, og derfor kan vi arbejde konstruktivt med at få danskerne ud derfra«.

Ecuador en lille smule nemmere at have med at gøre, forklarer Erik Brøgger Rasmusen, her er det lykkedes at få de strandede danskere på Galapagos ind til hovedstaden Quito. Så snart der viser sig en åbning, så skal folk være parat til at rykke, det er vigtigt.

»Så skal de tage ud i lufthavnen og vente, måske skal de med et fransk fly eller noget andet. Jeg tror, at meget repatriering vil blive på den måde. Man får med kort varsel at vide, at man skal tage i lufthavnen, så det vil være bedst, hvis man kan opholde sig tæt på en lufthavn«.

Erik Brøgger Rasmussen forudser, at der vil komme tilsvarende udfordringer i mange andre lande:

»Indien lukkede i nat, men vi har ikke haft nogle henvendelser fra Indien endnu. I nat fik vi mange henvendelser fra Australien, fordi alle transitmulighederne er lukket ned. Man kan ikke mellemlande i Singapore længere, og Bangkok kræver nu et certifikat, der viser, at man ikke har corona, hvis man skal mellemlande. Flyselskabet Emirates lukker også ned, og så er det altså så de facto umuligt at komme hjem fra Australien«.