0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Norwegian begærer fire underselskaber konkurs: 614 danske kabineansatte og piloter mister jobbet

Norwegians pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark er begæret konkurs på grund af coronakrisen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons

Norwegian har ikke haft væsentlig flyaktivitet i Sverige eller Danmark i flere uger som følge af coronakrisen.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Coronakrisen får nu flyselskabet Norwegian til at begære pilot- og kabineselskaberne i Danmark og Sverige konkurs. Begæringen berører ikke moderselskabet Norwegian eller pilot- og kabineselskaberne i Norge. Det skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.

»COVID-19 har påvirket luftfarten og rejsebranchen i meget højgrad gennem myndighedspålagte rejserestriktioner og nærmest fuld opbremsning i efterspørgslen. For Norwegian har dette ført til, at selskabet har måttet aflyse næsten alle flyvninger, mens der fortsat oppebæres personaleomkostninger i flere lande«, står der i pressemeddelelsen.

Beslutningen om at begære Norwegians fire datterselskaber, Pilot Services Sweden AB, Norwegian Pilot Services Denmark ApS, Norwegian Cabin Services Denmark ApS og Norwegian Air Resources LH ApS, konkurs blev truffet af bestyrelserne i de respektive selskaber mandag.

I alt påvirker dette 1571 piloter og 3134 kabineansatte i Sverige, Danmark, Finland, Spanien, Storbritannien og USA – heraf 614 ansatte i Danmark, oplyser Norwegian. De cirka 700 piloter og 1300 kabineansatte med base i Norge, Frankrig og Italien berøres ikke af konkursen.

»I Norge findes der effektive hjemsendelsesmuligheder, som indebærer, at staten står for samtlige lønomkostninger under hjemsendelsesperioden. Desværre findes ikke ordninger med tilsvarende dækning i Sverige og Danmark, hvilket betyder, at der fortsat er omkostninger selv om piloter og kabinepersonale ikke er i arbejde«, lyder det i pressemeddelelsen.

I Danmark kan virksomheder få dækket 75 procent af funktionær og 90 procent af en ikke-funktionærs løn – dog med et loft på 30.000 kroner om måneden.

»Dette er den værste krise, flybranchen nogensinde har befundet sig i, og vi har gjort alt, hvad der står i vores magt, for at undgå det, der nu sker med vores datterselskaber i Sverige og Danmark. Vi har anmodet om statslige lånegarantier i både Sverige og Danmark på samme måde som vores konkurrenter. Den første formelle ansøgning til de svenske myndigheder blev afsendt for en måned siden, men der er fortsat ikke kommet konkrete forslag til likviditetstiltag. Vi har ikke tid til at vente, for denne krise er akut«, siger Norwegians koncernchef Jacob Schram i pressemeddelelsen.

»Vores piloter og kabinepersonale er helt centrale i Norwegians virksomhed, og de har gjort et helt fantastisk stykke arbejde. Dette har været en ekstrem tung beslutning, og jeg vil på det stærkeste beklage overfor de af vores medarbejdere, der nu bliver berørt. Vi arbejder døgnet rundt for at komme igennem denne krise, sådan at vi på den anden side af dette kan komme på vingerne igen bedre og stærkere end nogensinde, hvor vi også kan tilbyde flere arbejdspladser for flyvende personale i fremtiden«.

Norwegians flyselskab med driftstilladelse i Sverige, Norwegian Air Sweden (NSE), og selskabets 54 svenskregistrede fly er ikke berørt.

Norwegian har ikke haft væsentlig flyaktivitet i Sverige eller Danmark i flere uger som følge af COVID-19.

Konkursen har ingen påvirkning på Norwegians samlede forretning, lyder det fra selskabet.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Læs mere