Billund Lufthavn varsler fyringer af det, der svarer til i alt 270 årsværk. Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.
Det sker som følge af coronakrisen, der har betydet færre passagerer og dermed lavere indtægter for lufthavnen.
Der er i alt 800 årsværk i lufthavnen, så der skal dermed fyres omkring en tredjedel.
»Det er en uvirkelig situation. For to måneder siden præsenterede vi vores vækstplan frem mod 2040«.
»Nu skal vi handle rettidigt, så lufthavnen kommer bedst muligt igennem krisen og kan stå konkurrencestærkt på den anden side.
»Det kan vi desværre kun gøre ved at tilpasse antallet af medarbejdere i forhold til det fald, der er i indtægterne«, siger Jan Hessellund, administrerende direktør for Billund Lufthavn, i pressemeddelelsen.
ritzau
fortsæt med at læse




























