0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Milliardærs benspænd kan få Lufthansa til at gå konkurs

Storaktionær i Lufthansa truer med at stemme redningspakke ned forud for generalforsamling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix

Lufthansa, et af Europas største flyselskaber, kan komme i problemer senere på måneden

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En storaktionær i Lufthansa truer med at sætte en redningsplan for selskabet over styr og styre selskabet i betalingsstandsning. Sådan lyder advarslen fra selskabets egen ledelse i en meddelelse onsdag.

Lufthansa, der har over 138.000 ansatte, var egentlig blevet enige med den tyske stat om en redningspakke.

Den tyske luftfartsgigant har ligesom resten af branchen været hårdt ramt af den nedsatte rejseaktivitet, som følge af de forskellige landes rejserestriktioner under coronaudbruddet.

Derfor skulle den tyske stat ifølge aftalen skyde et beløb svarende til 67,5 milliarder kroner ind i Lufthansa. Til gengæld skulle den tyske stat opnå en ejerandel på 20 procent.

For at få EU til at acceptere den tyske stats støtte af Lufthansa, indeholder aftalen også krav om, at Lufthansa skal opgive nogle af sine eftertragtede reservationer af afgangs- og landingstider i store tyske lufthavne.

Efter lidt tovtrækkeri indgik Lufthansas ledelse aftalen med den tyske stat, og nu skal den til afstemning på en generalforsamling 25. juni.

Appel til alle aktionærer

Men under krisen har den tyske milliardær Heinz-Hermann Thiele opkøbt Lufthansa-aktier.

I det tyske medie Frankfurter Allgemeine Zeitung siger han, at han nu har over 15 procent af ejerskabet i Lufthansa - og at han har tænkt sig at stemme nej til redningspakken 25. juni.

Reglerne for en sådan afstemning er, at hvis under 50 procent af aktionærerne deltager, så kræver det to tredjedeles flertal at vedtage redningspakken. Hvis stemmedeltagelsen er over halvdelen, kræver det blot et simpelt flertal.

Men ledelsen i Lufthansa har onsdag udsendt en advarsel om, at den ikke er sikker på at vinde afstemningen - og at det kan betyde en betalingsstandsning inden måneden er omme.

»Ledelsen i Lufthansa forventer lige nu, at deltagelsen på den ekstraordinære generalforsamling bliver under 50 procent«, skriver ledelsen i meddelelse onsdag.

Ledelsen skriver videre, at hvis ikke en anden løsning findes på generalforsamlingen, vil selskabet blive nødt til at søge om konkursbeskyttelse. Det betyder, at selskabet kan standse betalinger til kreditorer, indtil der er lagt en ny plan for overlevelse.

»Ledelsen retter en dybfølt appel til alle private og institutionelle aktionærer om at udøve deres stemmeret og deltage i beslutningen om selskabets fremtid«, slutter ledelsen sin besked onsdag.

Ifølge luftfartsanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank har Heinz-Hermann Thiele luret, at den tyske stat vil få mere end almindeligt svært ved at lade Lufthansa gå ned.

»Det er Tysklands absolut største flyselskab. Det er 100.000 arbejdspladser i Tyskland. Det her er kæmpe stort. Det er et selskab, som den tyske stat har luret ikke må gå ned«, siger Jacob Pedersen.

»Om det her er hans (Heinz-Hermann Thieles, red.) forsøg på spille hard ball med staten og de andre, der står bag redningen (for at få bedre vilkår, red.)«, er et åbent spørgsmål.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter