0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Så er det efterårsferie: Vejdirektoratet og DSB opfordrer til at undgå at rejse i weekenderne

Hvis man i efterårsferien gerne vil forsøge at undgå meget trafik, anbefales man at rejse i hverdagene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal man ud at rejse i efterårsferien, og vil man gerne undgå så meget trafik som muligt, kan man med fordel forsøge at rejse uden for weekenderne. Sådan lyder det fra Vejdirektoratet og DSB op til efterårsferien, der strækker sig fra fredag 15. oktober til søndag 24. oktober.

Hos Vejdirektoratet forventer man, at der fredag kan opstå tæt trafik særligt omkring indfaldsvejene til de større byer og på den vestlige del af Fynske Motorvej. Dagen efter, lørdag 16. oktober, forudser Vejdirektoratet den største rejsedag i efterårsferien.

»Her er det særligt E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart, E45 omkring Kolding samt ruterne mod de større sommerhusområder, som kan opleve tæt trafik og forlænget rejsetid«, lyder det.

Vejdirektoratet forventer, at hjemrejsen hovedsageligt vil finde sted lørdag 23. oktober, hvor der ventes tæt trafik og risiko for mindre kødannelser på motorvejene omkring Kolding og på den vestlige del af E20 Fynske Motorvej.

I sommerhusområderne kan der også ventes en større mængde trafik.

Stadig sporarbejde

Netop weekenderne bliver også af DSB udpeget som de tidspunkter, hvor de rejsende kan forvente mest trafik.

»Hvis man kan undgå at rejse i weekenden, så vil der være bedre plads«, siger Tony Bispeskov, informationschef i DSB.

»Men i det hele taget skal man nok orientere sig på Rejseplanen, fordi Banedanmark ikke er stoppet med at lave sporarbejder. Der vil stadig være sporarbejde på blandt andet strækningen mellem Ringsted og København. Det påvirker ikke alle rejsende på den strækning, men nogle tog kan være omfattet af det«, siger han.

Uden for weekenderne forudser DSB mindre trafik og bedre plads i togene, og hos Vejdirektoratet er der også forventning om mindre trafik i hverdagene. Det vil på vejene betyde kortere rejsetid end sædvanligt i disse dage.

ritzau

Læs mere: