Det er lidt, som om historien gentager sig i disse dage. Ligesom det skete i marts 2020, truer covid-19 igen med at spolere rejsen og ferien, i takt med at en ny coronavariant spreder sig, og flere lande genindfører restriktioner.
Marokko har igen lukket for al flytrafik, og Udenrigsministeriet fraråder nu alle rejser til syv lande i det sydlige Afrika. Storbritannien kræver, at man isolerer sig selv og får taget en PCR-test ved indrejse, og Østrig har indført udgangsforbud.


























