Ponte della Costituzione eller Forfatningsbroen tegnet af den spanske stjernearkitekt Santiago Calatrava buer smukt i glas og stål over den S-formede hovedkanal Canal Grande i Venedig og ligner mere et kunstværk end en gangbro, men den er også en farlig færdselsåre.
Rialto-broen er nok den mest kendte af de 400 broer, som forbinder de 118 øer med 150 kanaler i den italienske strandsø Laguna Veneta, men Ponte della Costituzione fra 2008 lige ud for banegården er den farligste og mest omdiskuterede.




























