Fra april bliver antallet af PCR-testcentrene flere steder nedskaleret i Danmark. Det betyder, at nogle skal køre lidt længere end normalt for at få vatpinden i svælget. Nedskaleringen sætter en streg under, at corona for alvor er ved at være fortid i Danmark.
Men selv om virussen så småt er ved at slippe sit greb i danskerne, er der flere lande, der fortsat kræver en negativ test fra rejsende ved ankomst.




























