Den tunge regn trommer om kap med fossen, der efterlader kraftig strøm og bølger over de store sten, der ligger forskudt. Jeg åbner døren til balkonen for at høre naturens lyde endnu højere, mens det kogende vand til eftermiddagskaffen forsøger at overdøve ude fra køkkenet.
Vi er tjekket ind i et stort, rødt træhus Knystaforsen i Rydöbruk cirka 2,5 timers kørsel fra København. Her driver det danske par Eva og Nicolai Tram en fine dining-restaurant, der netop har fået en Michelin-stjerne, og et hotel med fire værelser, så restaurantens gæster kan blive og overnatte efter vinmenuen.


























