Der er noget særligt, man hurtigt lægger mærke til, når man sejler op langs Alaskas kystlinje: den absolutte stilhed, mens krydstogtskibet sejler. Ingen støj fra motorer, ingen signal med horn eller høje feststemmer fra dækket. For der er særlige regler, der skal følges, når man sejler netop her.
Blandt andet er der restriktioner for, hvor mange skibe her må sejle, så man undgår masseturisme. Der må ikke være for høj musik på dækket, da det kan skræmme dyrelivet. Og så skal krydstogtskibe, der sejler i Alaska, kunne benytte landstrøm, når de ligger i havn. Det betyder, at skibene kan slukke for de dieseldrevne motorer og dermed mindske forureningen og værne om de unikke naturrammer.


























