Efter sæson 1 af ’The White Lotus’ fik premiere i juli 2021, begyndte The Four Seasons på Maui at blive kimet ned af folk, der havde set HBO-serien og nu ville bo på det hotel, der lagde kulisser til.
Noget lignende kan ske på det sicilianske Four Seasons-hotel The San Domenico Palace i Taormina, der danner rammen om sæson 2 af serien, der netop har fået premiere. Det fortæller Sonia Bonamassa fra marketingafdelingen på hotellet.




























