Allerede da vi taster adressen ind på gps’en, fornemmer vi, at der venter os et eventyr: Himmelstorpsvägen, Mölle. Og tættere på himlen kommer vi i løbet af denne weekend.
Da vi kører det sidste stykke ud til Kristines gård, overvælder landskabet. Vi kan se hav til begge sider. Med en horisont, der overbeviser med sin højde. For på halvøen Kullaberg, som vi på dansk kalder Kullen, er vi højt over havets overflade.




























