Det lyder måske helt sort. Men Friluftsrådet mener altså, at vi alle bør skynde os ud i naturen midt om natten for at opleve, hvad der sker, når lyset forsvinder, mens stjernerne vokser frem.
De kalder det ’Nat i naturen’, og det foregår til lands, til vands og i luften med mere end 117 arrangementer over hele Danmark i den kommende weekend fra 2. september til næste morgen. Meget er gratis. Enkelte ting koster en symbolsk betaling på f.eks. 50 kroner for bålmad.


























