Lyt til artiklen
Jeg letter på et gardin af metalkæder, der adskiller inde og ude, og svømmer ud under åben himmel. Vandet er over 30 grader varmt og så klart og stille, at spejlbilledet af bjergkammene på den anden side af dalen kun svagt danser i overfladen. Udsigten til de grønne sætere overfor fremstår som landskabsmalerier på en udstilling, fordi arkitekten har placeret sine vinduesåbninger i de grå stenmure, så de præcist indrammer en bjergkam her, en skråning der.
Tid og rum er sat ud af spil. Vandet er 32, min puls ligger et sted omkring total afslapning.
