Confeitaria Cavé – Rios ældste café
Confeitaria Cavé er fra 1860 og er dermed det ældste confeitaria i Rio. Her kan man ikke alene nyde søde sager som en ratinho, der er fyldt med marcipan, man kan også få god kaffe. Brasilien er en af verdens største kaffeproducenter, og brasilianerne elsker deres kaffe. Et must er en cafezinho, der serveres stærk og i espressokopper. Få eventuelt tilsat ekstra vand eller få den com leite, med varm mælk.
Adresse: Rua 7 de Setembro, 137, Centro, Rio de Janeiro


























