Kold øl og rejerisotto
»Gennem de seneste år er der åbnet mange barer i Rios sydzone, men ingen af dem er gode nok til at slå mit tip: Pavão Azul. Gennem årtier har stedet serveret god mad og kold øl til rimelige priser, og de senere år har Pavão haft et boom. Rejerisotto og pataniscas (friterede torskekødboller) er de mest populære retter, og stedet er perfekt til en aften ude med venner eller efter en tur på stranden i weekenden«.
Pavão Azul, Rua Hilário de Gouvêia, 71, Copacabana
Brasiliansk barbecue
»’Galeto’ er vores ord for en lille kylling, men Galeto Viva Flor har meget mere at byde på. Alt, hvad du har brug for, er, at det venlige personale serverer Chopp (fadøl) og lækker mad, herunder barbecue stegt over kul. Galeto, broccoliris og pomfritter er mit forslag, og så kan du tilføje den brasilianske farofa og hvidløgsbrød, hvis du vil«.
Galeto Viva Flor, Rua Paula Freitas, 66, Copacabana
Grønt åndehul i byen
»Lagoa Rodrigo de Freitas er en stor sø midt i byen, som er omkranset af syv distrikter. Parken indeholder et stort rekreativt område med bl.a. cykelstier, basketball, tennis, fodboldbaner og skaterpark. Lagoa har også gastronomiske muligheder og et fint græsområde til picnic. Hvis du er indstillet på motion, er en tur rundt om søen 7,5 kilometer lang, og du kan belønne dig selv med kokosnødvand«.
Galeto Viva Flor, Rua Paula Freitas 66, Copacabana
Copacabana vs. Ipanema: Hvilken strand er bedst?
Hæng ud ved ’muren’
»Ved foden af Sukkertoppen (bjerg i Copacabana, red.) ligger kvarteret Urca. En lille landsby midt i Rio de Janeiro, hvor man ud over eksklusive boliger også finder den historiske tv-bygning Tupi. Sidst på eftermiddagen er ’mureta da Urca’ (Urcas lille mur, red.) stedet, hvor man mødes med sine venner og får drinks og appetizers fra baren på den anden side af gaden, Bar Urca. Sid her på muren og nyd solnedgangen over Guanabarabugten og den travle Santos Dumont National Airports start og landinger«.
Graffiti, graffiti, graffiti
»Arven fra de olympiske lege 2016 finder man ved torvet Praça Maua i kvarteret Centro. Her er bygget et nyt moderne museum (Museu do Amanhã, red.), og på det store torv er der skiftende kulturelle begivenheder, gastronomiske markeder og udstillinger. Man finder også verdens største samling af graffitikunst – en unik baggrund at tage billeder på«.
Praça Mauá, Centro, Rio de Janeiro
fortsæt med at læse


























