Nat i Berlin: Her skal du tage danseskoene på

Danseglæde. »Når man danser, glemmer man, hvor gammel man er«, lyder det fra Lotta Weigl, der underviser i Swing-dans på Clärchens.
Danseglæde. »Når man danser, glemmer man, hvor gammel man er«, lyder det fra Lotta Weigl, der underviser i Swing-dans på Clärchens.
Lyt til artiklen

Det er onsdag aften på Clärchens Ballhaus i Auguststrasse i Berlin, klokken er lidt i 21, og det treetagers hus syder. To dansegulve er fyldt. I stuen er der swing på programmet, en hyperpopulær dans i Tyskland. Der bliver klappet og swinget, og alle forsøger at følge trinene så godt som muligt. 72-årige Siggi Markwart danser i det såkaldte sigøjnerrum hver onsdag, og han er kommet på Clärchens i 15 år. Han er klædt i røde bukser, rød vest, original westernhat og har et hvidt silketørklæde om halsen. »Jeg elsker at danse – især swing«, siger Siggi, og hans kone nikker. »Siggi kan danse de fleste kvinder flade«, siger hans kone, der mest er med for at opleve stemningen.

Sådan får du det bedste af Berlin på en weekend

Og noget er der om det, for efter blot en enkelt dans må en elegant sortklædt kvinde i 40’erne undskylde sig for at hente vand. Hun smiler bredt og tørrer sveden af panden, mens Siggi med sine stadigt nypressede røde bukser er klar til at byde den næste op.

Clärchens Ballhaus er byens ældste balhus – stedet har været danseetablissement siden 1913 og har dermed overlevet to verdenskrige. Dele af interiøret er bevaret fra de første år, og især på første sal fornemmer man, at stedet har en sjæl, der er lidt ud over det sædvanlige. De enorme spejle, der hænger hele vejen rundt i lokalet, lyser mærkeligt gråt og Harry Potter-agtigt, stukken hænger en halv meter ned fra loftet, og udskårne englehoveder smiler hemmelighedsfuldt fra deres pladser højt på væggene. Levende lys står i kæmpe stager rundt omkring og får alt til at se ud til at blafre svagt. Her dansede de fine frøkener fra Spandau-forstaden rundt med deres kavalerer i mellemkrigstiden, mens stueetagen var forbeholdt pøbelen. Balkjoler og jeans Også i dag er førstesalen reserveret de lidt mere stilfulde danse. Denne onsdag danses der vals, og selv den unge fyr i jeans og grå T-shirt ser elegant ud, mens han dybt koncentreret fører sin dame rundt i rummet. Kombinationen af balkjoler og cowboybukser går fint i spænd, og det er et af Clärchens varemærker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her