Vinden rusker i træerne og får stjernerne til at svinge med ned langs med ’Stjernealleen’. Et midaldrende tysk ægtepar kommer arm i arm ud af mørket mellem et par buske, hvor jeg forsøger at fotografere sceneriet.
»Hvad foregår der«, spørger de, men jeg har ikke noget svar. Sammen står vi stille og kigger på og lytter til de sidste blades raslen i blæsten. Så begynder regnen. Små dråber rammer os i hovedet som smertelige stik af is. Alligevel har jeg ikke følt mig så tæt på julens magi siden barndommens lange venten på, at stjernen på toppen af træet endelig kunne tændes.
