1. Eauzone – Romantisk i strandkanten
Stilfuld og romantisk hygge på stranden og ved poolkanten. Eauzones borde er stillet dekorativt op under teltduge, romantisk og smukt placeret på stranden og omkring en lysende pool. Køkkenet er internationalt med asiatisk twist, og der er åbent både til frokost og middag. Der er dresscode om aftenen, og er selskabet mere end ni personer, bestemmer køkkenet menuen. Ellers er der frit valg på menuen, der blandt andet består af risottoer, salater, sandwich og asiatisk seafood. Forretter begynder ved ca. 100 kr. mens hovedretter står til ca. 200 kr.
Eauzone, Hotel Royal Mirage, Jumeirah Beach ved afkørslen til The Palm, Dubai.
