Der er meget, man får stress af – eller rent ud sagt bliver irriteret over – i Istanbul.
Selv tyrkerne kan få for meget af butikkerne, der spiller høj musik, bilerne, der kører på fortovene og gadesælgerne, der råber.
Men Europas største by har også sine mere stille sider, hvor istanbullerne søger hen, når de får nok. Det er steder, hvor man kan holde storbyferie i fred og opleve byens historie fra byzantinere og sultaner til i dag uden at blive jaget af hverken dyttende taxaer eller overivrige sælgere.
Spis dig gennem Istanbul
Istanbul beskrives som en smeltedigel af kulturer og folkeslag, men er i så fald en digel, der har smeltet færdigt og efterladt en ensartet masse af anatolsk kultur uden immigranters tydelige aftryk.
Så selv om byen kalder sig broen mellem øst og vest, vil de fleste efter besøg på de traditionelle seværdigheder med sultaners harem og himmelstræbende minareter nok opleve byen som mere øst end vest.
Guide: En weekend i kulturbyen IzmirDen har dog stadig spor af sin multikulturelle fortid, hvor den vitterlig var en bro mellem Mellemøsten og Europa. Sporene kan ses, hvis man ved, hvor man skal lede.
FREDAG I ISTANBUL
Kl. 16: Veldrevet boutique
Selv om det har stået i Politiken, at man ikke bør bo i det ekstremt turistede og temmelig konservative Sultanahmet, er der stadig forbløffende mange, der slår sig ned der og forståeligt nok føler, de går glip af noget.
Den historiske bydel er god til historie, men er ellers et frådende hav af dårlige eller i bedste fald ligegyldige restauranter. Bylivet, som tyrkerne kan lide det, leves mange gange bedre og mere charmerende i Beyoglu nær Taksim.
Der ligger Hotel Corinne, der er et nyt, elegant og veldrevet boutique-hotel i en historisk bygning få meter fra Istiklalgaden, men langt nok væk til, at det dunkende musik- og handelsliv ikke generer.
Hotel Corinne, Turnacibasi Cad. Ayhan Isik Sok No:41, Beyoglu.
Kl. 17: Tabuer, arbejdere og gallerier
Der er mange dunkle kapitler i tyrkisk historie, staten ikke bryder sig om, man taler om. Men det er de ligeglade med på udstillingsstedet Depo. Og fordi tidligere tabuer er under nedbrydning i Tyrkiet, får de lov at sige, hvad de vil.
Depo har løbende udstillinger, der i rustikke omgivelser diskuterer alt fra folkedrabet på armenierne for snart 100 år siden til massedemonstrationerne i Istanbul i sommer. Ved at besøge Depo får man også besøgt det farverige beboelseskvarter Tophane med en sirlig blanding af konservativ arbejderklasse, der er migreret fra det østligste Tyrkiet, og de kreative, kunstneriske tyrkere. Små værksteder og prangende gallerier ligger side om side.
Depo, Lüleci Hendek Caddesi No:12, Tophane.
Få det bedste af storby og strand i Tyrkiets tredjestørste byKl. 19: Drinks uden kebab
Mama Shelters formidable tagterrasse ligger så højt, at gadestøjen fortaber sig, og øjnene kan i ro og mag følge byens skinnende lys, som strækker sig langt ud i horisonten.
Man kan kigge til den historiske halvø, den belyste højbro over Bosporus og ude i tågedisen få øje på Prinseøerne.
Baren har ganske udmærkede cocktail, fin vin og et køkken, der godt nok ikke er udpræget tyrkisk, men særdeles godt.
Mama Shelter, Istiklal Caddesi 50, Beyoglu.
LØRDAG I ISTANBUL
Kl. 10: Gå protesten i bedene
Geziparken var epicenter for sommerens demonstrationer ikke bare i Istanbul, men hele Tyrkiet og er siden blevet shinet gevaldigt op.
Inden hundredtusindvis af demonstranter gik på gaden i protest mod planerne om en rydning af Geziparken, var den en temmelig sølle forestilling med et par visne bede, en håndfuld skumle mænd og nogle løse hunde, men ikke desto mindre det eneste grønne område i en temmelig vid omkreds.
Siden protesterne fortog sig, har kommunen plantet nye blomster og rullet græs ud, og selv om de nye bede heller ikke bliver vandet, er parken værd at besøge – ikke mindst af samtidshistoriske grunde.
Taksimpladsen, Istanbul
Kl. 11: Og så til søs
Sejlturen fra Kabatas til Üsküdar er den klassiske tur mellem to kontinenter på et tæt trafikeret stræde, hvor der ikke er mere end to minutter mellem tunge tankere, skibe med stabler af containere og dyretransporter.
Men selv om andre har travlt, kan man jo godt selv synke ned på en bænk, kigge på mylderet af pendlere om bord og nyde udsigten til finanskvarterets skyskrabere på én bred, sultanernes paladstårne på en anden, og det mystiske Asien, der begynder ved landgangen efter bare 20 minutters sejlads.
Sejltur fra Kabatas, Kabatas Iskelesi, Kabatas
Kl. 12: Formidabel fisk
Man skal passe på med at udråbe oaser i en by som Istanbul, hvor trafikken ikke kender sine begrænsninger, fordi der ikke er nogen. Men Kuzguncuk, der ligger en færge- og spadseretur fra Taksim, er måske undtagelsen.
Selvfølgelig er der veje, men det dominerende udtryk er hvide trævillaer, kirker, en synagoge og moskeen, der ligger dør om dør og vidner om det multikulturelle miks, Istanbul var for 100 år siden og knap så meget er i dag. Som en af de få fiskerestauranter i havnebyen Istanbul er Kosinitza i stand til at lave andet end blot at grille en hel fisk. Her er rigtig tilberedning, omhyggelig betjening, og det er fremragende.
Resaurant Kosinitza, Bereketli Sk No:2, Kuzguncuk, Üsküdar
Tyrkiske vidundere: 11 unikke steder i dansk feriefavoritKl. 15: Kompetent kultur
Tilbage på den europæiske side af Bosporus har holdingselskabet Borusan taget sit engagement i samtidskunsten til usædvanlige højder. Hver fredag rydder medarbejderne i industrikoncernen skrivebordene i selskabets røde, slotslignende hovedkvarter.
Det giver mulighed for, at kunstinteresserede lørdag og søndag kan nyde alle de fotografier, skulpturer og videokunst, den administrerende direktør har samlet og hængt på væggene. Kompetente guider viser rundt i alle lokaler, selv hans private kontor, hvor fotografier af børnebørn og hans cd-samling blander sig med lyskunst.
Borusan, Baltalimani Hisar Street, Perili Kösk No:5, Rumelihisari, Sariyer.
Kl. 19: Middelhavsmiddag ude af syne
Det fascinerende og samtidig frustrerende ved Istanbul er, at mange af byens bedste steder ligger skjult for det blotte øje. Restauranten Cezayir i en nedlagt italiensk skole er ingen undtagelse.
Med en beskeden fane i en stille gade er der stor risiko for, at man aldrig opdager den skønne have med pejs og overdækning, når vejret kræver det. Restaurantens navn betyder Algeriet, men køkkenet er mere middelhavsinspireret og tyrkisk, end det er nordafrikansk, men det skal de ikke høre for. Vinkortet er tyrkisk og faktisk rimeligt.
Restaurant Cezayir, Hayriye Caddesi 12, Galatasaray, Beyoglu.
Spis dig gennem IstanbulSØNDAG I ISTANBUL
Kl. 10: I patriarkens nabolag
Dengang Istanbul var hovedstad for Det Osmanniske Rige, var byen rig på kristne. I dag er de fleste rejst eller døde, men på den historiske halvø og nær Taksim ligger deres gamle kvarterer med kirker og historiske bygninger.
Her bor stadig kristne og ikke mindst grækere, for hvem byen er hovedsæde for den græskortodokse kirkes patriark – en slags pave for den ortodokse kirke. Han holder til i det hyggelige Fener-Balat langs fjorden Det Gyldne Horn.
Området er truet af byfornyelsesprojekter, men der er stadig masser af atmosfære og flotte gamle huse, man kan slentre omkring og lade sig forsvinde imellem.
Rum Patrikhanesi,342 20 Fener-Halic.
Her er fem oplevelser, du ikke må gå glip af på ferien i TyrkietKl. 11: Mosaikker på højdedraget
Et af højdepunkterne i de kristnes Istanbul er den intime Chorakirke på et af højdedragene i Fener-Balat. Velholdt og diskret ligger kirken og byder sig til med mosaikker og freskoer med bibelmotiver fra det 14. århundrede, som i skønhed og detaljer overgår alle andre kirker ikke bare i Istanbul, men i hele Tyrkiet.
Engang lå den på landet i forhold til det egentlige Istanbul, men det er længe siden, selv om følelsen af at være langt fra bylivet er intakt.
Chorakirken, Kariye Cami Sk No:26.
Kl. 13: Georgiske dumplings
På lave skamler ved fedtede borde serverer Café Niko fremragende retter fra det indbydende georgiske køkken. Tyrkiet har et undseligt georgisk mindretal, der er stort nok til at holde spisesteder som dette til ilden.
Restauranten ligger på en vind og skæv førstesal i et hjørne af en busstation og er langtfra den mest imødekommende restaurant i Istanbul. Men den har sin charme, og busstationens langtursruter mod netop Georgien sikrer friske forsyninger, så der daglig kan serveres friske kæmpedumplings, som det kræver lidt øvelse at suge kraften ud af, ostekage og grillet svinekebab med bløde løg.
Det er simpelt, billigt og skylles bedst ned med store, kolde øl. Der er kun åbent til frokost.
Kücük Langa Caddesi 190, Aksaray.
Fem fortællinger fra en rejse til Bodrum
Kl. 15: Dampbad i kyndige hænder
Topmålet af orientalsk afstressning burde være det tyrkiske bad – hammam. Et sted, hvor man under historiske kupler kan flade ud på hede marmorsten og blunde hen under kyndige hænder, der både indsæber, skyller og masserer.
Ofte slutter drømmen dog brat i mødet med virkelighedens drikkepengejagende uuddannede hammamarbejdere, der går alt for hårdt og alt for hurtigt til værks. Kilic Ali Pasa Hamam er en af undtagelserne. Det er ganske vist dyrt, men servicen er derefter, og man kan gå både nyvasket og ustresset derfra med knogler og muskler på rette plads.
Kilic Ali Pasa Hamam, Kemankes Mah. Hamam Sok. No:1, Tophane Karakoy.
fortsæt med at læse
