Autentiske gangstere i nabolaget
Små private museer glemmes ofte på bekostning af de store blåstemplede af slagsen. Hvis man er til det hjemmelavede, kan man for 20 dollars få ikke så lidt af en oplevelse på Museum of the American Gangster i East Village. På hvert timeslag inden for åbningstiden begynder en guidet tur i den hæsblæsende historie om forbudstidens USA (fra 1920 til 1933).
Hjemmebrænderier og smugkroer var meget udbredt, og det fik gangsteraktiviteten til at stige. Vores guide talte hurtigere, end maskinpistoler kan skyde, så vi skulle spidse ører for at få historierne om Al Capone, Bugsy Siegel, Meyer Lanski og mange flere med hjem.
Senere kom vi til gangsterne fra nabolaget. Guiden var ret uvillig til at svare på spørgsmål om nutidens gangstere, fordi mange af dem ofte besøger museet, så dem kan vi ikke nævne navnene på. Men vi kan godt nævne Henry Hill, som Martin Scorseses film ’Goodfellas’ i sin tid handlede om. Hill besøgte indtil sin død i 2012 museet så ofte, at han blandt andet nåede at sætte sine fodspor i cement. Han elskede opmærksomhed og søgte så ofte selv pressens søgelys, at han blev smidt ud af sit vidnebeskyttelsesprogram, fordi det ikke længere gav mening.
Det er gratis selv at se de to stuer fyldt med fotos, avisudklip og våben, men tager man den guidede tur, får man turen i baren fra forbudstiden og den skumle kælder med.
Museum of the American Gangster, 80 Saint Marks Place, New York, der ligger tæt på subwaystationen Astor Place
Fængslet af Harry Houdini
I sine optrædener virkede Harry Houdini uovervindelig. Den amerikanske tryllekunstner, der var født i Ungarn, kunne bryde ud af spændetrøjer, ligkister, mælkejunger og meget andet til publikums store jubel fra lige før år 1900 og frem til 1926. Her døde han paradoksalt nok som kun 52-årig, dagen, efter at en af hans assistenter fik lov til at slå ham i maven. Han nåede ikke at spænde musklerne.
Det er ikke svært at drømme sig tilbage i tiden, når man konfronteres med for eksempel en ligkiste, som Harry Houdini brød ud fra i 1907. De kaldte ham blandt andet ’King of Handcuffs’ og ’The Man Who Laughs at Locks’. På det lillebitte gratis museum i New York er der samlet både små og store effekter.
Man får også henledt opmærksomheden på mere ukendte sider af tryllekunstneren. For eksempel satte han sig i 1920’erne for af afsløre spiritister som fupmagere, og han var med i en stribe stumfilm, hvor han brillerede med shownumre og stunts. I ’The Grim Game’ (1919) hang han og dinglede i et tov fra et propelfly, men det blev dog senere afsløret, at der var tale om brug af stuntman. Akkurat som det nok ikke vil være en overraskelse for mange, at man ikke kan trylle i virkeligheden.
Museum er et stort ord, for stedet er i virkeligheden en lejlighed på kun omkring 40 kvadratmeter, der også indeholder en butik med trylletricks.
Houdini Musem og New York (ligger i en kontorlejlighed og er flyttet for nylig, så brug denne adresse i stedet for dem, der flyder rundt på nettet), 213 w. 35th Street (mellem 7th og 8th Avenue)
Muppet-dukkerne har fundet et hjem
For mig, der er fyldt 50 år, står dukkerne fra ’The Muppet Show’ stadig lyslevende i erindringen. Efterhånden som tiden er gået, er det dog nok mere de to gnavne gamle mænd, Waldorf og Statler, på balkonen, jeg identificerer mig med, end det er Kermit eller den ellers svært godt swingende saxofonist Zoot. Uanset hvem man er til, så kan alle dukkerne nu ses på Museum of the Moving Image, kaldet MOMI – ikke at forveksle med MoMA.
Man skal til bydelen Astoria, der ligger nord for Brooklyn, for at se den permanente udstilling, The Jim Henson Exhibition, der er opkaldt efter dukkernes skaber, Jim Henson. Ud over Muppet-dukkerne har han også skabt ’Sesame Street’, kultdukkefilmen ’Den sorte krystal’ og ’Storyteller’ eller ’Historietimen’, som den eventyrlige udsendelse blev kaldt i Danmark. Henson døde desværre allerede i 1990, men hans massive værk er imponerende, så det er værd at rejse efter i sig selv.
Men på MOMI er der adskillige bonusmomenter. Hvad med en grundig gennemgang af konsolspil helt tilbage fra dengang, man sad og spillede ’tennis’, hvor bolden var en prik på skærmen mellem to streger, der var bat? Eller kostumer, masker, makeup og modeller fra adskillige hollywoodfilm som ’Blade Runner’ og ’Star Wars’ for blot at nævne to af de mest kendte. Plus en boghandel med filmnørdet lekture.
MOMI, 36-01 35th Ave, Astoria, NY 11106 og tæt på både subwaystationerne Steinway Street og 36 Avenue
Louis Armstrongs baghave
I sin meget lange karriere fra 1910’erne til 1960’erne turnerede jazzmusikeren Louis Armstrong heftigt verden rundt adskillige gange og spillede gerne to koncerter om dagen. Det blev efterhånden for meget for hans tredje hustru, Lucille, der for sine egne penge købte et stort hus i bydelen Queens uden for New York, hvor hun selv var opvokset.
Huset er stort, men omgivelserne er ydmyge, og nabolaget er stadig i dag det, man kan kalde på kanten til fattigt. Hver time kan man uden at varsle det i forvejen møde op og få en rundtur for 12 dollars (ca. 75 kroner), hvor man dog ikke selv må fotografere. Jeg var eneste mand på min tur, og det gjorde den blot mere spændende og informativ. På turen gennem stuerne trykker guiden også indimellem på nogle kontakter, så man hører trompetmesteren tale med.
Huset er fyldt med designermøbler – også fra Danmark, bl.a. Wegners Y-stol – og især badeværelser og køkkener er imponerende gennemførte med guldhaner og skabe fra gulv til loft. Sofaen i stuen er original, mens dele af interiøret er rekonstrueret. Et hyggeligt museum for en hyggelig og voldsomt dygtigt mand. I løbet af 2019 åbner der et researchcenter på den anden side af gaden. Som bonus får man en omgang latinamerikansk inspireret folklore på vej til og fra subwaystationen.
Louis Armstrong House Museum, 34-56 107th Street, Queens, NY 11368. Huset ligger tre blokke fra subwaystationen 103 St-Corona Plaza
fortsæt med at læse
