Hvor mange af de hoteller og moteller, du har overnattet på, kan du huske? Sådan rigtig huske?
Wittrup Motel på den ellers ikke ret iøjnefaldende Roskildevej i Albertslund ved København insisterer på at indprente sig hos de overnattende. Stedet er som revet ud af et lille stykke støvet amerikansk sovebys motel og sat lige dér ved indgangen til København.
Wittrup er et gammeldags motel af den slags, der ligger ud mod hovedvejen, og hvor du kan køre helt til dørs og parkere foran dit værelse. Motellet er i færd med at aflægge sig 1980’erne- og 90’ernes anonyme kappe og iklæde sig den identitet, det oprindeligt havde: et motel født i 1950’erne.
Ved indgangen står et oversize skilt med klassiske lyse 50’er-farver, støvet gul og lys grøn. Der er pile, stjerner og svungne former og ord som ’Rooms’ og ’Snackbar’. Ved at give motellet et retro-udtryk anerkendes den store indflydelse, som dets stifter, amerikanske Sallie Zimmerhackel har haft på stedet. Det mener Claus Hansen, der sammen med sin bror Henrik Hansen ejer og driver Wittrup Motel i dag.
»Vores styrke er vores historie. Sallie udlevede den amerikanske drøm ved at tage til Danmark og åbne motellet. Hun og 1950’erne er en stor del af vores historie«.
Når man træder ind i restauranten, opkaldt efter amerikaneren, mødes man af den klassiske diner-stil: mørkegrønne vægge, ’båse’ med rød-grønt læderbetræk, trælaminerede borde med skinnende kromkant, lysegule retrolamper og linoleumsgulv. Alt skinner og ser nyt ud.
»Det her gulv«, siger Claus Hansen og peger, »så man alle steder i 50’erne. Det er rigtigt og ikke lookalike«.
Den dansk-amerikanske historie er flettet sammen af Sallie Zimmerhackel, der blev født i Denver i 1917. Hun var lærerinde og gift med en amerikansk flådeofficer og kom til København i 1954. Her mødte hun danskeren Oscar Wittrup, som havde været i USA ad flere omgange og bl.a. havde bygget moteller derovre. Sammen åbnede de Wittrup Motel i efterkrigstiden.
Moteller var ukendt fænomen
Wittrup var blot det andet motel, der åbnede i Danmark. To måneder før var BP Motel åbnet i Roskilde. Det eksisterer ikke længere, og derfor kalder Wittrup Motel sig i dag for Danmarks ældste.
Moteller var ikke et særligt udbredt fænomen i Danmark, og på åbningsdagen dukkede ingen kunder op. Det undrede Sallie Zimmerhackel, der greb telefonen og ringede til turistkontoret i København.
»Jamen Sallie, damerne på kontoret ved ikke, hvad et motel er«, gengiver Claus Hansen beskeden fra turistchefen i den anden ende af røret. Herefter kørte den driftige amerikaner ind på turistkontoret for at forklare det, så de kunne henvise turisterne til Wittrup Motel.
Claus Hansen er ikke i familie med Sallie Zimmerhackel, men er tredje generation, der ejer Wittrup Motel. Hans morfar begyndte som natportier på motellet i 1970’erne og blev senere direktør. Efter Sallie Zimmerhackels død købte han stedet af hendes børn.
Der er stadig hjørner af Sallie Zimmerhackel og motellets historie, som man ikke kender. For eksempel hvor og hvordan hun døde.
Man hævder med ret stor sikkerhed, at det var amerikanerinden, som introducerede cheeseburgeren i Danmark. Et sort-hvidt billede i restauranten viser et håndskrevet menukort fra 1955. »Cheeseburger – 1,60«, står der på det.
Ingen jukebox
Beslutningen om at føre motellet tilbage til sit oprindelige udseende er med motelejerens ord »ikke nogen billig omgang«. Omkring to mio. kroner er brugt alene på restauranten, der endnu ikke er færdig, og skiltet har kostet 200.000 kroner. Men så er det også med mundblæste neonrør.
»Vi er gået ned i hver eneste detalje, og det vigtigste er at gøre det rigtigt. Så hellere vente et par år, før vi er færdige«, lyder det fra Claus Hansen, der regner med, at der går tre til fem år. Indtil nu er cirka 20 ud af stedets 67 værelser renoverede, men ingen er helt færdige endnu.
Claus Hansen viser et værelse frem lige overfor drive-in-receptionen. Mørkeblå og dybrøde farver på væggene gør det overraskende mørkt. Under researchen op til renoveringen fandt han ud af, at modsat hvad man kan have indtryk af, er motelværelser ikke dekoreret med lutter lyse pastelfarver, men faktisk ofte ret mørke i stilen.
Også restauranten har mørke vægge. Men i dag er der dobbelt så mange vinduer, og de gamle amerikanske skydevinduer, som man trækker op for at åbne, er genindført. Selvtræpersienne-ophænget er, som de så ud i 1950’erne.
»Vi har googlet os halvt ihjel«, smiler motelejeren. Og så har han hyret Torben Nielsen, der arbejder som regissør, og som har en forkærlighed for netop 1950’erne. Han har en stor andel i, at stedet har landet den helt rigtige stil. De har brugt mange timer på at studere gamle billeder fra motellet, som det så ud i i 1950’erne, og så har de fundet inspiration i en række film samt en håndfuld moteller.