Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Adskilt. Selv i Berlins bymidte ved Brandenburger Tor og Reichstag er cykelruten adskilt fra bilerne.
Foto: Finn Gunst

Adskilt. Selv i Berlins bymidte ved Brandenburger Tor og Reichstag er cykelruten adskilt fra bilerne.

Læsertip
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læserne: Her får du de bedste storby-cykelture

Opdag din egen by, eller kør ud og se storbyen fra en anden vinkel.

Læsertip
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unik universitetspark

Mine cykelture for mange år siden, medens jeg læste i Aarhus, er de bedste storbycykelture. Det, der gjorde cykelturen helt unik, var turen igennem Universitetsparken. En stor kuperet park med træer, søer og vandløb meget tæt på byens centrum, som både livsnydere, hundeluftere, pensionister, cyklister og de mange studerende dagligt bruger.

At denne så samtidig er omgivet af et unikt arkitektonisk smukt byggeri, universitetet, gør ikke oplevelsen mindre. En park både for folket og for forskerne.

Thorkil Jensen, Værløse

På to hjul i Rio

En fin cykeltur i Rio de Janeiro er fra Flamengo til Urca ad glimrende cykelstier langs vandet. Man gør meget i Rio for at forbedre cykelstierne og adskille dem fra den øvrige, heftige, trafik.

Annette Olesen, Bagsværd

LÆS ARTIKEL

Besøger man Rio de Janeiro, kan det varmt anbefales at leje cykler og cykle rundt om Rios største sø, Lagoa Rodrigo de Freitas – der er i alt 7,2 km omkring den. Landskabet er flot, og der er flere muligheder for pauser undervejs. Det er også muligt at leje vandcykler.

Hanne Gottrup, Åbyhøj

Tour de København

En rimelig rolig og visse steder grøn cykelrute kunne starte på Utterslev Torv, der med sit gadekær og gamle bygninger minder om oprindelsen fra 1300-tallet. På Bispebjerg tæt på ligger en af stadens imponerende kirker, Grundtvigskirken, placeret på et bjerg med udsigt.

Videre kan turen gå til det musikalske byggeri på Bispebjerg Bakke 20. Boligblokken tager afsæt i musikkens verden og snor sig som en slange gennem terrænet. På Nørrebrogade kan man gøre en pause på den store spændende røde plads ved den gamle remise. Her åbner byrummet sig for sportsaktiviteter, pausen, cafélivet og ikke mindst den imponerende skulptur af rødmalede knuste håndvåben, de lokales signal om fred i en turbulent bydel. Cykelturen kan med fordel gå videre hen over Åboulevards larmende trafik via den arkitektonisk spændende hængebro, der på forbilledlig vis skiller hastighed og ro fra hinanden.

Nancy Jensen, Brønshøj

San Francisco med og uden bakker

Man kan cykle i mange storbyer, men kun i San Fransisco kan man cykle over The Golden Gate Bridge i sol og medvind. Udsigten er flot, og broen er smuk. Man lejer en cykel hos en af de mange rent-a-bike-udlejere på havnen, og så kan man cykle over broen, følge kysten gennem den mere velstillede del af SF – og tage færgen tilbage til San Franciscos havn.

Bodil Christensen, Hirtshals



Lej en bycykel eller en racer og oplev USA’s mest charmerende storby på to hjul. Du vil hive efter vejret op ad bakke, og dit hjerte vil banke af ængstelighed ned igen, imens du efter bedste evne cykler slalom mellem sporvogne og andre turister, her i denne storbyjungle, der ligger på 9 (stejle) bakker. Ikke bare er cyklen en nem og hurtig transportform i San Francisco, den er også et godt transportmiddel til at få set de kroge af byen, man normalt ikke ville se. Kør også en tur i Golden Gate Park, der er noget større end Central Park i New York.

Jeppe Alexander Hertz

Tour de Berlin

Berlin har lige nu omkring 13 etablerede og trygge cykelruter, og der er flere på vej. Blandt andet er der en cykelrute, hvor man kan se Muren adskillige steder, der er en rute, hvor andre seværdigheder er i spil, gennem parker og langs floden Spree. Er man til lidt længere ture, kan man køre til smukke og rekreative Potsdam, en tur på ca. 30 km. ’All in one’ er en guidet tur i mindre grupper, hvor man får insider-oplysninger om Berlin, men man kan også let finde rundt på egen hånd.

Finn Gunst, Brønshøj

Berlin Maurweg er absolut noget af det bedste storbykørsel, man kan finde. Meget trafiksikker, let at følge, og så får man set rigtig meget af Berlin.

Ivan Bendix Hansen, Karlslunde

Tag en cykeltur, der følger maratonruten i Berlin. Du starter med Siegessäule midt i Tiergarten. Så går det mod vest og efter et par km mod nordøst forbi Moabit-kvateret, Rigsdagen, ind i Mitte-kvarteret med fjernsynstårnet, over floden Spree, omkring Neukölln og Kreuzberg. Forbi Rathaus Schöneberg, omkring Zehlendorf, den russiske ortodokse kirke, ad Kurfürstendamm forbi Gedächtniskirche, omkring Postdamer Platz, forbi Gendarmenmarkt – så ud på Unter den Linden og afslut ved Brandenburger Tor. 42 km med dine egne stop undervejs. Kortet til den spændende cykeltur kan downloades via Berlin Marathons hjemmeside.

Jens Nagel, Svendborg

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Se London fra en klassisk cykel

Tally Ho! Cycle Tours giver uden sammenligning den bedste cykeltur rundt i Londons gader. Med sin hær af klassiske pashleys viser ejeren og guiden Jack – a full on British chap – stolt rundt i byen med en lang række anekdoter og historier om Londons kamp for at blive en by, hvori man kan og tør cykle. Alle ønsker om seværdigheder kan indpasses – et smut om en lokal pub til en enkelt pint er dog sjældent til at undgå. Man sidder rankt på cyklen og anskuer den britiske mangel på cykelkultur og den enorme hær af middle aged men in lycra, der frygtløst indtager ethvert hul mellem den hurtigtkørende trafik på vejene i myldretiden.

Julie Schack, London/København

Sevilla fremmer cyklismen

Det attraktive ved Sevilla som cykelby er, at det er muligt at bevæge sig virkelig langt omkring i byen/omegnen på afmærkede grønne cykelveje, som er reserveret til cyklister. Meget af cykelvejen går langs floden Rio Guadalquivir, hvor man kan tage et stop og få en forfriskning/tapas og nyde livet på floden.

I den østlige del af byen er der et hav af seværdigheder og skønne parker – også perfekt at cykle rundt i. Via forskellige arkitektonisk spændende broer er der mulighed for at cykle over til halvøen Isla de la Cartuja og se bygningerne fra verdensudstillingen, ligesom det er skønt at cykle rundt i den store Paque del Alamillo – et tidligere militærområde. Her kom vi væk fra cykelvejen, men det var ikke noget problem.

Vi startede og landede vores cykelture ved Almeda e Hércules, et dejlig område, hvor befolkningen – unge og gamle – lever ude hele døgnet, og der var fyldt med liv og gode spisesteder. Her lejede vi cykler til en rimelig pris hos en kvindelig cykelsmed og fik udleveret gratis bykort med aftegnede cykelveje.

Lene Revald, Kgs. Lyngby

Middelhavsnydelse i Nice

Det er nemt og meget enkelt at tage sin cykel med flyet til Nice. Lufthavnen ligger tæt på byen, og allerede nogle minutter efter at vi har fået vores bagage, befinder vi os på La Promenade des Anglais, Englenes bugt, en syv kilometer lang strandpromenade. Vi gør et stop og tager en dukkert, inden turen går videre til Vieux Nice, den gamle bydel. Vi fortsætter videre østpå, hvor Middelhavet skærer sig ind i landskabet, og flere steder går det stejlt op ad. Her er mageløst smukt.

SE GUIDEN TIL NICE

Vores endemål for turen er halvøen Saint-Jean-Cap-Ferrat, hvor den ene pompøse villa efter den anden ligger lige ud til havet. Vi er glade for at have vores egne cykler med, da vi cykler op til vores lejlighed, som ligger højt oppe i Nices bagland.

Lene Hein, Brønshøj

På pæle i Bangkok

På en cykeltur i Bangkok oplever man alle sociale lag i den fascinerende millionby. På den guidede tur oplever man bl.a. luksusvillakvarterer, slumkvarterer under motorveje, Klong Toey-marked, Little Chinatown og sejltur i longtailbåd til en beskyttet plantage/jungleområde, hvor man cykler på et omfattende stisystem på pæle i klongerne.

Anne-Sophie Bonde Poulsen

Det alternative Amsterdam

Søg ned mod hovedbanegården. På bagsiden af denne finder du en række minifærger, der bringer dig og din cykel med til den nordlige del af byen. Her kan du udforske et alternativt Amsterdam i grænselandet mellem flade åbne vidder og urbane lyksaligheder. Her finder du bl.a. en sovjetisk ubåd, en kæmpe indendørs skaterpark i et nedlagt værft, bondegårdszoo samt en pandekagebåd og tulipanmarker en masse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Peter Cornelius Brusvang, København

Rundt i Rom

30 km og 6 timer på cykel med guide rundt i og uden for Rom i en vinterferie var en vild oplevelse med akvædukter, parker, katakomber og brostensveje. Frokost med ost, skinke, brød og rødvin serveret på bænk. Guiderne er cyklister, der virkelig ønsker at vise deres by frem.

Dennis Jensen, Esbjerg

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden