Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Er du voksen nybegynder, er Serre Chevaliers lukkede områder med ganske lidt hældning samt langsomt kørende lifter perfekt. Læserfoto: Mona West

Læsertip
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læserne guider: Her er de bedste skisteder for begyndere

Få insidertips fra dem, der ved, hvad de taler om.

Læsertip
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1. Andorra er sagen

Få det hele med. Tag til Andorra, og få en storbyferie i Barcelona med i købet.

Med lejet bil i Barcelona køres op i Ordinodalen i Andorra. Der er mange hoteller, men Aparthotel La Neu i Llorts er en favorit. Fra Llorts nås Arcalis, Pal og, hvis man vil, Grand Valira, gennem den nye tunnel til nabodalen. Terrænet er varieret, med en overvægt til det lette. Skiskolerne er overkommelige, og engelsk er standard. Stemningen er laid back, venlig og lidt eksotisk. Afterski byder på shoppingbonanza, skøn mad og vin.

Mads Braae

2. Bornholm for børn

Skibakken ved Gudhjem er let at nå og let at anvende for begyndere. Der er ingen grund til at rejse til Frankrig, hvis det er for børnenes skyld. Og de forstår også bornholmsk langt bedre end fransk.

Carsten Seeger, Østermarie

3. Idre Fjell for alle

Da hele familien sjældent er begyndere på samme tid, er Idre Fjell i Sverige det perfekte sted at slå skigækken løs. Området er stort og med udfordringer til alle niveauer. Da vi introducerede den yngste til ski i 1,5-års alderen, var hytten kun få meter væk fra børnepisten, så vi hurtigt kunne komme ind igen efter en lille times tid. Nu er han 7 og erfaren skiløber, og vi tager til Idre igen denne vinter.

Michael Aage Jensen

4. Ingen slæben i Idre

Idre Fjell i Sverige er et nemt, overskueligt begynderområde. Ski in and out. Nybegyndere og børn hader at slæbe ski. Flere steder er der to løjper, der starter og slutter samme sted. Så man kan vælge løjper af forskellig sværhedsgrad og mødes nede ved liften igen.

Bente Madsen, Stenløse

6. Sälen er bedst

Sälen i Sverige består af flere forskellige skiområder og leverer bare supergodt skiløb for nybegyndere. Overalt er der gjort meget ud af skiløb for de yngre familiemedlemmer, og Lindvallen kan f.eks. prale af at have Europas største sammenhængende børneskiområde.

Her er de bedste skiskoler, og børn kan oftest forstå, hvad instruktøren siger. Et kæmpe hit er Trollskogen, som er en kilometerlang eventyrpist med mere end 400 udskårne figurer, der underholder børnene hele vejen ned.

Kirsten Hansen, Hillerød

7. Livigno har det hele

Imellem bjergene i italienske Livigno ligger den mest fantastiske lille skiplet. På begge sider af byen er der pister, der spænder fra børnebakker til meget avancerede bakker. Der er mulighed for slalom, langrend, ridning, snescooter og mountainbike i dette område, som er bundet sammen af et meget velfungerende bussystem.

Livigno er som skabt til nybegynderen med begynderbakker og skiskoler til at give en god begyndelse på glæden ved skiløb. Man behøver ikke at føle sig til besvær for de mere øvede rejsekammerater, da der er noget for alle.

Vejret er godt, og ofte kan solen nydes uden jakke på en af byens mange lækre restauranter og udendørs cafeer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Desuden er Livigno perfekt for børn, da solen og det milde vejr gør, at børnene ikke så hurtigt bliver kolde.

Anja Sund Pedersen, Odense

8. Tryghed i Serre Chevalier

Serre Chevalier i De Franske Alper er en lang sydvendt dal mellem Col du Lautaret og Briançon med et dusin landsbyer. Dalen dækker 250 kilometer pister i højder på mellem 1.200 og 2.380 meter og er for alle, fra begyndere til eksperter.

Er du voksen nybegynder, er dette bare stedet med lukkede områder med ganske lidt hældning samt langsomt kørende lifter, for ikke at tale om de særdeles dygtige franske skiinstruktører. Det vrimler med gode, brede grønne og blå pister, som det er nemt at ’komme af’, hvis energien, lysten og trygheden slipper op.

Mona West, Hvidovre

9. Schladming med muligheder

Et rigtig godt sted for nybegyndere er området Schladming/Rohrmoos i Østrig, uanset om man er til slalom eller langrend – og for den sags skyld også skihop. Er man heldig med snefaldet, kan man normalt stå på ski lige uden for et af de mange hyggelige Gasthof i området fra jul til påske. Skulle vinteren være karrig med sne, er det forholdsvis let at komme til den nærliggende gletsjer Dachstein, hvor man kan dyrke helårsski, både som nybegynder og let øvet.

Thorkil Jensen, Værløse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. Start med Isaberg

Isaberg i Sydsverige er et suverænt startsted med syv nedfarter og seks lifter. Skianlægget ligger blot 2,5 timers kørsel fra København. Det er et meget familievenligt sted med børnebakker og grønne til sorte pister. Man føler sig tryg, da stedet appellerer til begyndere og let øvede Og så er der ikke de store ventetider ved lifterne.

Isaberg ligger i et svensk kuldecenter, så der er oftest snegaranti, og hvis ikke, sætter man gang i snekanonerne. Tårnet på toppen byder på en smuk udsigt, og nede kan man grille sin medbragte frokost på de opstillede griller. Priserne på stedet er rimelige lige fra skilejen til den store restaurant. Skilærerne taler forståeligt skånsk-dansk.

Finn Gunst, Brønshøj

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden