Læg penge til side, pløj atlasset igennem og tag kufferten frem. Rejsesitet concierge.com har frejdigt erklæret 2010 for et comeback-år for rejser efter finanskrisens rasen, der de sidste par år har lagt rejselysten ned.
Og hvorfor ikke. Vi træder ind i et nyt årti. Kan støve de negative sider af 00’erne af os og tage fat på rejselivet med fornyet energi. Finanskrisen er på tilbagetog, og verden over er der tendenser og events, der kan trække rejsende til.




























