5. El Dorado, Colombia
Myten om byen, hvor herskeren El Dorado hver morgen pudrede sin krop med guldstøv, som han efterfølgende vaskede af om aftenen, består den dag i dag. Byen er dog aldrig blevet fundet på trods af talrige forsøg, der begyndte med spaniernes guldfanatisme tilbage i 1500-tallet. Måske er pointen bare, som Lonely Planet skriver, at byen ikke lader sig finde af folk, der ikke er værdige til det.
6. Avalon, England Et sagn fortæller, at Avalon er øen, hvor kong Arthur hårdt såret blev ført til efter det endelige opgør med sønnen Mordred, og hvor kongen venter indtil sin genkomst. Og lidt ligesom historien med Holger Danske vender også kong Arthur engang tilbage, når hans land har brug for det. Byen Glastonbury ligger i dag dér, hvor man mener, Avalon lå.




























