Aldrig før har ølhanerne sprøjtet skummende øl ud i så store mængder. Ikke mindre end 7,5 millioner liter øl konsumerede deltagerne i dette års Oktoberfest, og det er dermed rekord.
Der blev festet i bedste lederhosen-stil i de 17 dage, Oktoberfest varede, og da den store folkefest sluttede i mandags i Tyskland, havde den haft deltagelse af 6,9 millioner mennesker.




























