Emil Mikkelsen befandt sig langt ude i den kinesiske Qinghai-provins, ikke langt fra grænsen til Tibet, da han sidste sommer tog et rigtig, rigtig godt rejsebillede.
Den 27-årige civilingeniør-studerende blaffede rundt i nærheden af byen Yushu. Og mens hans rejsemakker lå underdrejet med højdesyge, gik Emil Mikkelsen ud med sit kamera for at » lege lidt« og fandt frem til det motiv, du kan se på billedet herover.




























