Et svigtende antal erhvervspassagerer tvinger SAS til at gå målrettet efter de private rejsende, der flyver i deres fritid.
»Vi vil satse endnu mere på de fritidsrejsende i fremtiden. Det er her, at væksten ligger, og SAS vil have del i denne fremgang«, siger Flemming Jensen, der er koncerndirektør i SAS med særligt ansvar for driften og det danske marked, til epn.dk.


























