Tusinder vil se Ryanairs halvnøgne stewardesser

Lyt til artiklen

Mere end en måned inden, at 2011 bliver skudt ind, er der solgt 3.000 eksemplarer af den populære Ryanair kalender, hvor selskabets stewardesser smider tøjet til fordel for velgørenhed.

Men endnu flere mennesker har været inde og se videoen, der blev optaget 'behind the scenes', da billederne til 2011 kalenderen blev skudt på den populære kanariske ferieø Fuerteventura. Her i slutningen af november har videoen på YouTube nemlig haft mere end 140.000 hits.

LÆS OGSÅ Her er fem fede nøgenferier

Overskuddet fra den populære kalender, der i år er trykt i 10.000 eksemplarer, er tidligere gået til velgørenhedsorganisationer, der arbejder med hjemløse og syge børn i Irland og Storbritannien.

Men i år blev det den tyske organisation Tafel, der leverer mad til mennesker i nød i Tyskland - mange af dem er børn og teenagere der sulter og lider af fejlernæring - der blev udvalgt blandt mere end 400 europæiske organisationer som modtager af overskuddet fra kalenderen.

Tre millioner til velgørenhed

»Vi takker på vegne af vores 50.000 frivillige, som hver dag leverer mad til mennesker i nød over hele Tyskland. Ryanairs 2011 kalender vil hjælpe Tafel med at levere endnu mere mad til børn og de med størst behov«, sagde Tafels direktør Gerd Häuser, da det blev offentliggjort, at selskabet var blevet udvalgt.

LÆS OGSÅ Her er Europas bedste nøgen-badestrande

Ryanair håber, at kalenderen for 2011 vil give et overskud på 100.000 euro, hvilket samlet set så vil bringe det totale beløb indsamlet af Ryanairs kabinepersonale op på over 400.000 euro (cirka tre millioner danske kroner) siden den første kalender i 2008, skriver rejsenyhedsbrevet TakeOff.dk.

800 af Ryanairs 4.000 kabineansatte søgte om at få lov at optræde i kalenderen. Heraf blev kun 12 udvalgt. Du kan se, hvordan det så ud, da billederne til kalenderen blev taget her:

Tina Krongaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her