Store dele af rejsebranchen går ud fra som en kendsgerning, at rejsende altid optræder som et par. Derfor kan det blive uforholdsmæssig dyrt, hvis man som enlig rejsende vil med på en grupperejse fra et rejsebureau.
Her kan den enlige rejsende nemlig komme til at betale næsten den samme pris, som et par betaler. Det skyldes især, at hoteller i dag stort set kun tilbyder dobbeltværelser. Sådan er det i hvert fald i USA, som er et stort marked for Albatros Travel.


























