Du kan godt gå i gang med at pakke kufferten. Ikke mindre end 53 steder og lande har fået plads på den amerikanske avis, The New York Times’, liste over de bedste feriemål at besøge i 2008 – og det er sådan ca. ét feriemål om ugen.
Regn ikke med, at du allerede nu ved, hvordan sådan en hitliste ser ud. Lige efter det caribiske paradis, St. Lucia, finder man Norges hovedstad, Oslo, der ellers for nyligt er blevet kåret til Europas kedeligste by af hjemmesiden TripAdvisors brugere, mens Jomfruøerne har måttet vige pladsen for engelske Liverpool.




























