Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Allan Graubæk
Foto: Allan Graubæk

populær. Ford Mustang er en populær udlejningsbil i USA. Her har et par turister parkeret ved Golden Gate-broen i San Francisco.

Bilferie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Wroouum: Svært at få opfyldt bildrømmen på rejse til USA

Der er visse hindringer, hvis man vil være sikker på at opleve USA bag rattet af f.eks. en Ford Mustang.

Bilferie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En bil er ikke altid bare en bil.

Det kan godt være, at en turist vil være helt sikker på at få udleveret en ganske bestemt bilmodel fra udlejningsselskabet, men det er umuligt at få en garanti for, at bilen rent faktisk er f.eks. en Ford Mustang Convertible, selv om det er den bil, der optræder på udlejningsselskabets hjemmeside.

LÆS OGSÅ

Og det er præcis sådan en Ford Mustang, Thomas Theill Hansen fra Odense håber at kunne leje, når han til maj skal til Orlando i Florida. Det er en arbejdsrelateret tur, men han får også et par dage på egen hånd:

Vil køre i noget ordentligt

»Skal jeg ud at køre, skal det være i noget ordentligt. Der er ikke noget ved at køre i en lille Chevrolet Spark. Hvis jeg skal ud at køre i en Ford Mustang herhjemme, koster det nok en mindre bondegård. Det er nok nemmere at komme til ovre i USA«, siger Thomas Theill Hansen.

Han har tænkt en del over valget af bil:

»En Mustang er jo en klassisk og flot bil, så det er oplagt, at det skal være den. Jeg var i Los Angeles sidste år, og der kunne jeg se, at der går rigtig mange af dem. Nu vil jeg gerne prøve at køre én selv«, siger han.

Thomas Theill Hansen har ikke turen helt på plads endnu, så han har ikke booket bil, men han går nok til et af de større udlejningsselskaber.

Politiken har hjulpet ham med at finde frem til en udlejnings-Mustang. Det har bare ikke været muligt at finde et firma i Orlando, der vil garantere, at man rent faktisk får den Ford Mustang, der er så flotte billeder af på hjemmesiderne.

Løfterne holder ikke

Der er flere firmaer, der på deres hjemmeside lover, at de kun udlejer Ford Mustang, men når man klikker videre, kommer man til det sædvanlige udvalg af diverse familiebiler.

Og når man så finder frem til en Ford Mustang til udlejning, står der typisk et par ord efter bilnavnet: »... or similar«. Altså »... eller lignende«. De ord dækker over, at man også kan være udstyret med cabrioletmodeller fra Toyota eller Chrysler. For en bilentusiast vil det være en sølle erstatning for en Ford Mustang.

Udlejningsselskabet Avis forklarer, at det ikke er muligt at love kunden, at han får en bestemt bilmodel:

»Hvis vi har lovet dig, at du får en Ford Mustang, og den så kører ind i et vejtræ dagen før, er det ikke sikkert, at vi kan give dig lige den model. Derfor er vi nødt til at tage det forbehold, at du måske får en anden bilmodel«, siger Kasper Gjedsted, administrerende direktør for Avis i Danmark.

Dyrere biler i specielle programmer

Men det er muligt at leje bil på en måde, så man er garanteret en helt specifik bilmodel.

De fleste store biludlejningsselskaber har den slags specialprogrammer, hvor bilerne er noget dyrere at leje end i de normale tilbud.

»Det er der to årsager til: Det er meget dyre biler, og de holder stille rigtig længe. Vi er nødt til at tage dem ind flere dage, inden de skal ud til næste kunde. Vi skal være helt sikre på, at den bestemte bil er til rådighed. Her har vi jo lovet dig, at du får en helt specifik model«, siger Kasper Gjedsted.

Omtrent samme svar får Politiken, da vi sender en mail til kundeservice hos Avis i Orlando, Florida.

»Kunden kan ved reservationen gøre opmærksom på sit særlige ønske med hensyn til bilmodel, og så vil personalet ved skranken gøre alt, hvad de kan for at opfylde ønsket«, lyder det i mailen fra Florida.

I USA er det ofte europæiske luksusbiler fra BMW og Mercedes, der lejes ud på denne måde. Eller det kan være de dyreste versioner af f.eks. Ford Mustang og Chevrolet Camaro med de største V8-motorer, mens de normale udlejningsbiler kører med mindre motorkraft.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden