Nordmændene har ambitioner med deres rastepladser. Ikke noget med et tilfældigt skur med tynd kaffe, et ildelugtende pissoir, knækkede fliser, ukrudt og den evige susen fra landevejen ved siden af.
Eksempelvis kan du opleve rastepladsen ’Utsikten’, hvis du kommer kørende ad fylkesvej 13 ved Gaularfjeldet i Vestnorge cirka 200 kilometer nord for Bergen. For rastepladsgæster kan betonstykket opleves som et »picnictæppe i gigantformat, der er placeret optimalt for at få det allerbedste ud af situationen«, lyder det fra Eivind Nygaard, der er arkitekt hos code: arkitektur, der har tegnet byggeriet.




























