Nogle få aflysninger og lidt forsinkelser er lige nu billedet i Københavns Lufthavn, og det skal man nok være glad for sammenlignet med situationen i Europas største knudepunkt, Heathrow. Store mængder af sne og is har nemlig betydet massevis af flyaflysninger.
Ifølge Ritzau meddeler Heathrow, at kun en tredjedel af ca. 1.300 flyvninger forventes gennemført indtil onsdag morgen, mens British Airways tirsdag advarer sine passagerer om, at de muligvis må droppe deres rejseplaner i julen.



























